Pensionskonsulent til Fyn/Sydjylland

Syddanmark, Nyvang 14, 5500 Middelfart DK

Som pensionskonsulent hos Willis Towers Watson bliver du en del af en spændende virksomhed med et godt arbejdsmiljø, og med mulighed for selvstændigt at varetage en bred vifte af opgaver.

I Willis Towers Watson bestræber vi os på at tilpasse løsninger til vores kunders behov samt at yde en service og rådgivning, som skaber værdi for kundens medarbejdere.

Jobbet
Vi søger pensionskonsulenter, der kan varetage individuel rådgivning af medarbejderne hos vores pensionskunder. Rådgivningen foregår både som webmøder og fysiske møder. Da vi i Willis Towers Watson stræber efter at levere rådgivning på de tidspunkter og via de kanaler, som der efterspørges i markedet, bør du være fleksibel i forhold til arbejdstid, herunder kunne arbejde til kl. 20 minimum én dag om ugen.

Rådgivningen omfatter både implementeringsopgaver, rådgivning i forbindelse med etablering af nye kundeforhold eller nyansættelser, løbende servicerådgivning om forsikringsdækninger, opsparings- og placeringsmuligheder samt proaktiv rådgivning i forbindelse med optimering af kundens pensionsløsning. Du skal fungere i tæt samarbejde med de kundeansvarlige mæglere, og samtidig besidde en høj grad af selvstændighed.

Vores mål er, at kundes medarbejdere får skabt individuelle og behovsafstemte pensions- og forsikringsløsninger inden for firmaordningens rammer med mulighed for en løbende tilpasning af ordningen til den enkeltes skiftende behov og ønsker. Derfor rådgiver du ud fra et behovsanalyseværktøj, der giver gode muligheder for at skabe individuelle løsninger.

Den overordnede ramme for vores rådgivning er uvildighed, hvilket blandt andet betyder, at du ikke måles på eller belønnes for omfanget af præmiekroner og depotoverførelser, men i stedet måles på den enkelte medarbejders tilfredshed med din rådgivning.

Personprofil

  • Fagligt stærk på pensionsområdet – minimum svarende til niveau 4 på FOAK/FIU
  • Erfaring i rådgivning over telefon og web og fleksibilitet i forhold til platform og arbejdstid
  • Interesse i helhedsrådgivning
  • Lyst til proaktiv rådgivning
  • Trives i en hektisk hverdag med varierende opgaver
  • Motiveres af uvildighed og et fokus på den enkelte medarbejders behov og ønsker
  • Vi tilbyder
    Hos os vil du opleve en positiv ånd og en uformel omgangstone, hvor vi arbejder ud fra et værdisæt, der blandt andet bygger på respekt, teamwork og integritet. Vi kan tilbyde dig et attraktivt ansættelsesforhold med mulighed for faglig og personlig udvikling, løn efter kvalifikationer og gode pensionsvilkår.

    Stillingen skal besættes i Fyn/Sydjylland og får tilhør til vores kontor i Middelfart.

    Ansøg nu

    Job info

    Firma

    Willis Towers Watson

    Arbejdssted

    Syddanmark, Nyvang 14, 5500 Middelfart DK

    Jobannoncen oprettet

    12 Jan 2018

    Jobannoncen udløber

    09 Mar 2018