Arkæolog til Nordjyllands Historiske Museum

Nordjylland, Vang Mark 25, 9380 Aalborg DK

Nordjyllands Historiske Museum søger pr. 1. april 2018 pga. et højt arkæologisk aktivitetsniveau en arkæolog med speciale indenfor forhistorisk arkæologi.

Dine arbejdsopgaver vil primært blive de arkæologiske udgravninger herunder registrering, opmåling, udfærdigelse af udgravningsberetninger mv.

Kvalifikationer:

  • At du har en universitetsuddannelse indenfor forhistorisk arkæologi.
  • At du er en erfaren feltarkæolog gerne med erfaring som daglig leder og beretningsansvarlig.
  • At du er fleksibel og arbejdsom og har en struktureret tilgang til dine arbejdsopgaver.
  • At du både er god til at arbejde på egen hånd og i teams.

Vi tilbyder:

  • Et engageret fagmiljø bestående af 10-15 arkæologer.
  • En spændende arbejdsplads med mange projekter indenfor både forskning og udgravning. Bl.a. kan fremhæves to store kulturlagspladser fra ældre jernalder, der de kommende år skal undersøges.
  • På længere sigt gode muligheder for personlig udvikling i forhold til arbejdsopgaver.

Det er nødvendigt, at du har kørekort og adgang til bil, da en del af arbejdet vil foregå på diverse udgravninger indenfor museets ansvarsområde.

Stillingen er normeret til 37 timer, og der er 3 måneders gensidig prøvetid. Dit primære arbejdssted vil være de arkæologiske udgravninger samt Vang Mark 25 i Vestbjerg.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn-og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgning

Skriftlig ansøgning inklusiv eventuelle bilag sendes elektronisk på mail senest 1. februar 2018 kl. 12.00 til torben.sarauw@aalborg.dk

Ansættelsessamtaler holdes i uge 6. Tiltrædelse 1/4 2018 (evt.1/3).

Yderligere oplysninger fås hos leder af arkæologisk afdeling,Torben Sarauw, torben.sarauw@aalborg.dk, tlf. 25197435

Om Nordjyllands Historiske Museum

Nordjyllands Historiske Museum er et statsanerkendt kulturhistorisk museum, hvis ansvarsområde dækkerAalborg, Rebild, Jammerbugt og Mariagerfjord Kommuner. Museet har desuden ansvaret for tilsynet med fredede fortidsminder i Himmerland og Vendsyssel.

På Nordjyllands Historiske Museum arbejder ca. 60 ansatte med forskning, indsamling, dokumentation, bevaring og formidling af lokal-og kulturhistorie i Aalborg, Mariagerfjord, Rebild og Jammerbugt Kommuner. På 14 udstillingssteder præsenterer vi dig for "Nærværende Historie".

www.nordmus.dk

Ansøg via e-mail

Job info

Firma

Nordjyllands Historiske Museum

Hjemmeside

http://www.nordmus.dk

E-mail

historiskmuseum@aalborg.dk

Telefon nummer

99317400

Arbejdssted

Nordjylland, Vang Mark 25, 9380 Aalborg DK

Jobannoncen oprettet

11 Jan 2018

Jobannoncen udløber

01 Feb 2018