Seniorrådgiver til ESMAP

Syddanmark, Asiatisk Plads 2, 1402 København DK

Senior Power Engineer til Verdensbanken
Washington DC
 
Baggrund  
Udenrigsministeriet søger i samarbejde med Verdensbanken en seniorrådgiver til Verdensbankens energisektorprogram, Energy Management Assistance program (ESMAP), i Washington D.C.

 

Som seniorrådgiver inden for vedvarende energi i Verdensbanken vil du understøtte implementeringen af ESMAPs Variable Renewable Energy (VRE) Grid Integration Support Program. Du bliver en del af Verdensbankens gruppe af specialister med ekspertise inden for VRE-relateret planlægning af el-net og drift af el-systemer. I tæt samarbejde med andre enheder i Verdensbanken og eksterne samarbejdspartnere, vil du bidrage til at imødekomme den stigende efterspørgsel på støtte til indpasning af vedvarende energi fra Verdensbankens samarbejdslande, blandt andet ved at planlægge og levere teknisk assistance fokuseret på forbedret netplanlægning og systemdrift, udarbejdelse af tekniske forskrifter og implementering af vind- og solprognosticering. Derudover vil du bidrage med vurderinger af behovet for udbygning af el-nettet og forbedringer inden for smart-grid teknologier, deltage i kapacitetsopbyggende aktiviteter og understøtte ESMAPs arbejde med analyse og forberedelse af Verdensbank-finansierede investeringer i vedvarende energi. Du har en relevant universitetsuddannelse som stærkstrømsingeniør, energiingeniør eller lignende og minimum syv års arbejdserfaring med planlægning af el-net og/eller med drift af el-systemer. Arbejdet kræver desuden stærke skriftlige og mundtlige engelskkundskaber samt gode formidlingsevner.  Stillingsbeskrivelse, herunder kvalifikationskrav kan læses her.

 

Ansættelsesperioden er to år med mulighed for forlængelse  for yderligere to år under Bankens Global Secondment Program. Du ansættes på Danidas ansættelsesvilkår for rådgivere sekunderet til internationale organisationer (løntrin N1). Læs mere om de danske ansættelsesvilkår i reglementet her. 
 
Du har under ansættelsen mulighed for at søge SKAT om skattenedsættelse i henhold til ligningslovens § 33 A.  
 
Det bemærkes, at endelig indstilling afventer aftaleindgåelse med Verdensbanken. 
 
Ansættelsessted  
Washington DC 
 
Forventet tiltrædelse   
Snarest muligt 
 
Ansøgning   
Vi skal have en målrettet ansøgning på ENGELSK bestående af 1) en motivationsskrivelse (en A4-side, 2) CV samt 3) kopi af kandidatbevis. Motivationsskrivelsen skal påføres mailadresse i højre hjørne. Ansøgningen vurderes først komplet, når ovennævnte dokumenter er uploadet via linket "søg stillingen" nederst på siden.  
 
Ansøgningsfrist   
05. februar 2018 kl. 23.59 dansk tid 
 
Udvælgelse af kandidater til interview   
De modtagne ansøgninger vil blive gennemgået hurtigst muligt. Ansøgere, der indstilles til interview vil modtage besked herom pr. e-mail i løbet af februar. Alle øvrige ansøgere modtager samtidig et afslag pr. e-mail.  Det bemærkes, at udvælgelse til interview og endelig indstilling træffes af Verdensbanken i samråd med Udenrigsministeriet.  
 
Kontakt   
Spørgsmål vedr. stillingens faglige indhold,der ikke fremgår af Bankens Terms of Reference kan rettes til Bo Jul Jeppesen, mail bojjel@um.dk. Spørgsmål vedr. ansættelsesvilkår, der ikke fremgår reglementet, kan sendes til multijob@um.dk.   
 
Søger du via Job-i-Staten, eller virker linkene ikke, henvises til Udenrigsministeriets hjemmeside www.um.dk.   

Ansøg nu

Job info

Firma

Danida

Arbejdssted

Syddanmark, Asiatisk Plads 2, 1402 København DK

Jobannoncen oprettet

11 Jan 2018

Jobannoncen udløber

05 Feb 2018