Eventmager

Midtjylland, Vesterbrogade 15, 8800 Viborg DK

Eventmager til Viborg BibliotekerneViborg Bibliotekerne leverer kultur, oplevelser og viden til alle kommunens borgere. Vores ambition er at skabe og formidle kulturelle oplevelser, både via arrangementer og betjening på vores biblioteker. Vi søger en eventmager til team Kultur og Oplevelser, som både vil være med til at skabe arrangementer for børn samt give dem en god oplevelse når de besøger vores biblioteker.

Opgaver i stillingen

• Arrangere og afvikle kulturelle arrangementer for børn i alderen 0-16 år
• Booke kunstnere, arrangere og afvikle arrangementerne
• Samt være med til selve afviklingen af arrangementerne
• Du bliver en del af holdet bag børneaktiviteterne under den årlige festival ’Snapstinget’
• Bidrage med børnekulturelle aktiviteter på vores årlige Fotofestival ’Fotodage Viborg’
• Formidlingsarbejde i biblioteksrummet

Betjening af bibliotekets brugere
Viborg Bibliotekerne består af i alt 10 biblioteker. Du bliver en del af betjeningsholdet på vores biblioteker, både på Hovedbiblioteket og på øvrige lokalbiblioteker. Din primære opgave er at vejlede bibliotekets brugere og formidle bibliotekets materialer og tilbud. Dertil er der en række mulige ad hoc opgaver som f.eks. deltagelse i projekter, interne arbejdsgrupper og netværk. Disse opgaver besættes ud fra ansøgerens kompetencer og kvalifikationer.

I forbindelse med afvikling af events og alm. formidlingsarbejde vil du af og til skulle deltage i arrangementer om aftenen og i weekenden. Du må derfor være indstillet på at have vekslende arbejdstider.

Dine faglige kompetencer

• Du har erfaring med og flair for samarbejde med eksterne samarbejdspartnere
• Du kan selvstændigt planlægge og afvikle et kulturelt arrangement - herunder også markedsføringen i samarbejde med dine kolleger
• Du har erfaring som projektleder og kan varetage ledelse af interne og eksterne projekter
• Du har fingeren på pulsen i forhold til tendenser indenfor børnekulturområdet

Dine personlige kompetencer

• Du er handlekraftig, selvstændig og god til at bevare overblikket
• Du kan omsætte din viden, kreativitet og nysgerrighed til konkrete handlinger og aktiviteter i samarbejde med dine kolleger
• Du er proaktiv, tænker i helheder og er medskabende
• Du går på arbejde med en positiv, humørfyldt og engageret indstilling
• Du er serviceminded og en god ambassadør for biblioteket

I din ansøgning skal du komme med konkrete eksempler på, hvordan du vil bruge dine faglige og personlige kompetencer i stillingen.

Stillingen er på 37 timer og forankret i team Kultur og Oplevelser med start 1. april 2018.

Der vil blive afholdt samtaler over to runder i løbet af februar 2018. Ansøgere til 2. samtalerunde vil skulle udarbejde en samarbejdsprofil samt komme med løsningsforslag til en case. Har du spørgsmål til stillingen, kontakt afdelingsleder for team Kultur og Oplevelser Mikael Graaberg: 23 27 71 61 - mvg@viborg.dk

Ansøg nu

Job info

Firma

Kultur Service & Events

E-mail

lafs@viborg.dk

Telefon nummer

50552989

Arbejdssted

Midtjylland, Vesterbrogade 15, 8800 Viborg DK

Jobannoncen oprettet

11 Jan 2018

Jobannoncen udløber

30 Jan 2018