Projektleder til ‘'Bevæg dig for livet'' visionskommune (barselsvikariat)

Midtjylland, Kirkestræde 11, 7500 Holstebro DK

I 2018 bliver Holstebro Kommune Visionskommune for DIF og DGI’s vision ”Bevæg dig for livet”. Vores dygtige projektleder går på barsel, så vi søger en afløser for perioden 1. marts 2018 – 1. april 2019.

Overordnet set har ”Bevæg dig for livet” det formål at gøre Danmark og danskerne mere aktive. Konkret skal 600.000 flere danskere være fysisk aktive i 2025 – og halvdelen af dem skal være aktiv i en idrætsforening. Målsætningen er ambitiøs, men det er vi også i Holstebro Kommune, hvor idrætten og foreningslivet står stærkt. Er du også ambitiøs og brænder du for idræt og bevægelse, foreningsliv og fællesskaber, er du måske vores nye kollega.

Stillingen finansieres i et samarbejde mellem DGI Vestjylland og Holstebro Kommune. Din primære arbejdsplads vil være i Sport og Fritidsafdelingen, som har til huse på biblioteket i Holstebro, men du vil få et tæt samspil med DGI Vestjylland, så der vil også være dage, hvor arbejdspladsen er i Ulfborg.
Projektopgaven er stor og kræver gode koordinerings- og samarbejdsevner. Du kommer til at operere i krydsfeltet mellem den kommunale verden, DIF og DGI og selvfølgelig i mange af kommunens idrætsforeninger og -faciliteter.

Din arbejdsdag vil til tider være hektisk og præget af deadlines, men også af behovet for at kunne arbejde fleksibelt i forhold til de interessenter, der er en del af projektet. Den ene dag præsenterer du projektets resultater for vores politikere, den næste starter du et projekt op i en idrætshal og den tredje bruger du måske på at skrive tekster og planlægge møder.

Du er derfor en alsidig person der

  • har gode samarbejdsevner
  • kan arbejde selvstændigt og med flere opgaver på samme tid
  • er udadvendt og har let ved at lære nye mennesker at kende
  • er god til at motivere og skabe dialog og medinddragelse
  • er igangsætter og initiativrig
  • kan udarbejde letforståelige og præcise skriftlige fremstillinger til intern og ekstern brug – også med korte deadlines.

Din uddannelsesmæssige baggrund kan komme mange steder fra. Måske er du uddannet inden for idræt, sport og event, lærer, fysioterapeut eller lignede.

Du har flair for – og erfaring med - IT, økonomi og projektledelse

Derudover brænder du selvfølgelig for idræt og bevægelse – og du er sikkert også selv en aktiv person i din fritid.

Hvis du vil vide mere om stillingen så er du velkommen til at kontakte chef for Bibliotek og Fritid Henrik Zacho på tlf. 29 90 55 50 og/eller direktør for DGI Vestjylland Frank Moesgaard på tlf. 71 78 90 07.

Du kan evt. læse mere om Bevæg dig for livet her (https://www.bevaegdigforlivet.dk/).

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen 37 timer/uge og er tidsbegrænset fra 1. marts 2018 til 1. april 2019.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist den 24. januar 2018 kl. 8.00.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 29. januar og eventuelt d. 30. januar 2018

Ansøg nu

Job info

Firma

Holstebro Kommune

Telefon nummer

9611 7500

Arbejdssted

Midtjylland, Kirkestræde 11, 7500 Holstebro DK

Jobannoncen oprettet

08 Jan 2018

Jobannoncen udløber

24 Jan 2018