AC-medarbejder til DNA-laboratorium for gymnasieklasser

Københavnsområdet, Nørre Campus, Blegdamsvej 17, 2100 København DK

Undervisning, miljø-DNA, laboratoriedrift og citizen science  
 
Statens Naturhistoriske Museums DNAlab modtager hvert år tusind besøgende gymnasielever til undervisning i forbindelse med studieretningsprojekter. Nu søger vi en medarbejder til at varetage undervisning, udvikling og drift af laboratoriet, samt den løbende kontakt til lærere og elever - både i det nuværende og kommende projekter. Hovedopgaverne er den daglige undervisning af gymnasieklasser og særligt interesserede elever, samt opgaver i andre dele af formidlingsafdelingen, afhængigt af ansøgerens øvrige kompetencer.
De næste år arbejdes der i DNA-laboratoriet med det landsdækkende projekt ”Real Science”, et citizen science projekt hvor vi afsøger grænserne mellem forskning og undervisning.  
 
Stillingen omfatter følgende primære arbejdsopgaver:  

• Undervisning af besøgende gymnasieklasser og projektelever i DNA-laboratoriet  
• Ansvar for laboratorieprocedurer før, under og efter besøg af gymnasieklasser  
• Udvikling af undervisning og undervisningsmaterialer  
• Kontakt og løbende information til lærere, elever og samarbejdspartnere  
• Øvrig undervisning på museet  
 
Vi søger en medarbejder med flg. profil:  
 
• Molekylærbiolog eller lignende med bredt kendskab til laboratorieprocedurer og forskningsverdenen. Det er en fordel, hvis kandidaten har viden og erfaring inden for miljø-DNA og/eller proteiner (PCR, qPCR, sekvensering, bioinformatik, massespektometri, data)  
• Er struktureret, ansvarsfuld og følger selvstændigt op på opgaver  
• Har både kompetencerne og lysten til løbende driftsopgaver inden for både laboratorie- og undervisningsområdet  
• Stor erfaring med undervisning, gerne fra gymnasieskolen  
• Kan både arbejde selvstændigt og i teams  
• Stor fleksibilitet og kompetencer ift. at kunne varetage skiftende arbejdsopgaver i formidlingsafdelingen  
 
Du vil have din daglige gang i DNA-laboratoriet i Botanisk Have, på Zoologisk Museum og Geologisk Museum samt på Botanisk Museum sammen med afdelingens øvrige medarbejdere, hvor arbejdslysten er høj og tonen er uformel. Vi lægger vægt på at skabe et socialt og positivt arbejdsmiljø, mangfoldighed i medarbejdergruppen, samt at sikre høj kvalitet i vores arbejde.  
 
Vi lægger vægt på, at du er fleksibel, og forventer, at du er indstillet på at indgå i tværfagligt udviklingsarbejde.
Læs mere om museets skole- og gymnasietjeneste og om DNA laboratoriet  
 
Ansættelsesforhold  
Stillingen er en projektansættelse der løber i tre år. Ansættelsesstart den 15. marts 2018, eller snarest derefter. Arbejdsstedet er Statens Naturhistoriske Museum. Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC.  
 
Hvis du har spørgsmål til stillingen der vedrører funktionerne knyttet til DNA-laboratoriet, kan du kontakte projektleder Marie Rathcke Lillemark på marie.lillemark@snm.ku.dk 
Hvis du har generelle spørgsmål til stillingen, kan du kontakte formidlingschef Pernille Hjort på phjort@snm.ku.dk 
 
Ansøgningsfrist: Mandag den 29. januar 2018  
Vi forventer at afholde 1. runde samtaler i uge 5 og 2. runde samtaler i uge 6.  
Københavns Universitet/Statens Naturhistoriske Museum opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold.  
 
Send ansøgning – via link i Søg jobbet  
Ansøgning skal sendes pr. e-mail til Københavns Universitet via ovenstående link. Vi modtager kun ansøgninger sendt via dette link.  
 
Statens Naturhistoriske Museum er Danmarks hovedmuseum for zoologi, botanik og geologi. Museet har til opgave – gennem indsamling, registre¬ring, beva¬ring, forskning og formidling – at belyse både Danmarks og hele klodens naturhi¬storie. Museet har ca. 400 ansatte.  
 
Yderligere oplysninger kan findes på museets hjemmeside www.snm.ku.dk 
 
 
 
 
 
 

Ansøg nu

Job info

Firma

Statens Naturhistoriske Museum

Telefon nummer

35322626

Arbejdssted

Københavnsområdet, Nørre Campus, Blegdamsvej 17, 2100 København DK

Jobannoncen oprettet

09 Jan 2018

Jobannoncen udløber

29 Jan 2018