Dyrenes Beskyttelse søger projektleder for Landbrugsdyr

Københavnsområdet, Buddingevej 308, 2860 Gladsaxe DK

De over 200 mio. danske landbrugsdyr, som hvert år indgår i den danske fødevareproduktion er under pres på grund af industrialiserede produktionsmetoder. Derfor arbejder Dyrenes Beskyttelse for at forbedre forholdene for dyrene i den konventionelle landbrugsproduktion, ligesom vi arbejder at fortsætte udviklingen af den mere velfærdsvenlige produktion.

Dette gør vi blandt andet gennem forbrugerdrevet dyrevelfærd via vores mærkeordninger ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” og ”Velfærdsdelikatesser” samt via forsknings- og udviklingsprojekter.

Til det har vi brug for en stærk faglig profil som, sammen med afdelingens øvrige 5 medarbejdere og relevante samarbejdspartnere, skal arbejde målrettet for bedre dyrevelfærd for Danmarks landbrugsdyr.

Dit arbejdsområde vil være drøvtyggerne, og dine opgaver bliver bl.a.

  • udarbejdelse af strategioplæg til bestyrelsen og efterfølgende gennemførelse af handlingsplaner
  • drift og udvikling af mærkeordningerne herunder tilrettelæggelse af regeludvalgets arbejde, samt udarbejdelse af budgetter og budgetopfølgning,
  • udarbejdelse og vedligehold af mærkekrav,
  • koordinering afsamarbejdet med producenter og producentforeninger
  • etablering af retningslinjer for godkendelse af udenlandske produktioner

For at løfte disse opgaver skal du

  • have en relevant naturvidenskabelig baggrund fx agronom eller tilsvarende
  • være en stærk faglig profil på dyrevelfærd og landbrugsdyr/erhverv
  • beherske fagligt engelsk på forhandlingsniveau (mundtligt og skriftligt)
  • besidde god skriftlig formuleringsevne
  • kunne lide at formidle kompliceret stof, så det bliver tilgængeligt for lægmand
  • besidde gode samarbejdsevner og være i stand til at arbejde tværfagligt
  • se det som en spændende udfordring at arbejde i en politisk styret organisation

Vi forestiller os, at du er nyuddannet eller har 2-3 års relevant erhvervserfaring.

Vi tilbyder et udfordrende og afvekslende job med gode muligheder for personlig og faglig udvikling og med stor selvstændighed og ansvar. Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt. Arbejdsstedet er vores nye sekretariat på Buddingevej i Søborg – lige ved Buddinge Station.

Ansøg nu

Job info

Firma

DYRENES BESKYTTELSE I DANMARK

E-mail

hw@dyrenesbeskyttelse.dk

Telefon nummer

33287053

Arbejdssted

Københavnsområdet, Buddingevej 308, 2860 Gladsaxe DK

Jobannoncen oprettet

09 Jan 2018

Jobannoncen udløber

19 Jan 2018