Kvalitetsingeniør med speciale indenfor miljøområdet

Midtjylland, Bredgade 11, 7400 Herning DK

For vores kunde Nobia Danmark A/S søger vi en kvalitetsingeniør med erfaring indenfor miljø og arbejdsmiljø.

Har du kompetencer og lyst til at arbejde i en international organisation med en bred palette af opgaver hovedsageligt indenfor miljø, men også kvalitet, arbejdsmiljø samt sikkerhed?

Nobia Denmark A/S kvalitetsafdeling mangler en ny, engageret kollega i deres team. Teamet består af fem dygtige kvalitetsingeniører, én produktionsanalytiker samt kvalitet- og miljøchefen. Kvalitetsafdelingens mål er at sikre, at Nobia leverer produkter af høj kvalitet, der tager hensyn til sikkerhed og miljø. Din hverdag vil spænde over en stor variation af opgaver, og du vil arbejde tæt sammen med interessenter på tværs af organisationen.

Cirka 50 % af dine arbejdsopgaver vil bestå af ad hoc-opgaver. Af øvrige opgaver kan nævnes:
• Ansvarlig for gældende miljølovgivning og standarder

•Håndtere certificeringer og godkendelser indenfor miljø, spildevand, affald, strøm mm.

•Kontakt til relevant myndigheder

•Oprette og vedligeholde kvalitets- og miljødata

•Ansvarlig for brandberedskab og evalueringsplaner

•Foretage interne audits

•Optimere arbejdsprocesser med henblik på miljø, arbejdsmiljø såvel som sikkerhed

•Træning og støtte resten af organisationen i forbindelse med kvalitets- og miljøstyringssystemer

•Foretag proces- og systemforbedringer

•Arbejde med ISO 9.000/14.000/18.000

Kvalifikationer og kompetencer
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse som f.eks. kvalitets- eller produktionsingeniør og eventuel med erfaring som projektleder.

Du motiveres af at arbejde i en afdeling, hvor opgaverne er mangeartede, og du effektivt skal bidrage til løsninger af forskellige problemstillinger.

Det er et krav, at du har erfaring med at arbejde indenfor miljøområdet fra en produktionsvirksomhed, og at du har erfaring med, hvad det vil sige at efterleve diverse ISO-certificeringer. Det er også et plus, hvis du er uddannet auditor, men ikke et krav. Hvis du har kendskab til efterlevelse af forskellige mærkningstyper f.eks. svanemærket, vil det også være et stort plus.

Du har gode kommunikationsevner og besidder en høj gennemslagskraft, når det er nødvendigt. Du er vedholdende, pragmatisk og evner at få folk med dig. Det vil blive din opgave at sikre, at organisationen kender og overholder regler indenfor kvalitet og miljø både igennem kommunikation samt træning.

Du er god til at samarbejde og trives som tovholder på forskellige initiativer, der kører på tværs af organisationen.

Som person er du struktureret og kvalitetsbevidst. Du har sans for at kunne gennemskue og forstå kompleksiteten af forretningsgangene, hvorfor du også evner at optimere og effektivere både processer og systemer.

Du besidder gode it-kundskaber og er vant til at arbejde med Office pakken (inkl. ERP og Visio).

Du behersker ubesværet både dansk og engelsk i skrift og tale.

Praktiske oplysninger
Der tilbydes ansættelse i en solid og vækstorienteret international koncern med gode muligheder for faglig og personlig udvikling samt uddannelse og spændende karrieremuligheder.

Annoncen er aktiv til og med den 2. februar 2018.

Din faste arbejdsplads vil blive i Ølgod.

Løn forhandles ud fra både dine faglige, menneskelige og erfaringsmæssige kompetencer.

Om virksomheden
Nobia Denmark har domicil i Ølgod med hovedsæde i Sverige. De er kendte for at være Europas førende køkkenspecialist. De udvikler, producerer og markedsfører de kendte brands: HTH, Invita og Unoform.

Produktionsenheden i Ølgod er en stor og velfungerende produktionsenhed, der fremstiller alle HTH`s og Invita`s produkter. Produktionen har ca. 400 medarbejdere, der arbejder i tre holds skift.

Som produktionsanalytiker kommer man til at arbejde under kvalitets- og miljøchefen. Man bliver en del af et team på seks medarbejdere i kvalitetsafdelingen, men vil egentligt skulle arbejde på tværs af hele organisationen. Stillingen er nyoprettet og vil fungere meget selvstændigt. Opgaverne er tidligere blevet løst ad hoc, men grundet virksomhedens strategi ønsker man at tillægge flere ressourcer til området.

Kulturen er kendetegnet for en vestjysk virksomhed, hvor man har begge ben solidt plantet i den jyske jord, og hvor tonen kan være direkte. Der er en stærk faglighed samt stolthed blandt medarbejderne. Ligeledes er der en høj anciennitet og dermed meget brugbar og værdifuld viden at hente alle steder i organisationen.

Søg her.

https://temp-team.dk/jobsoegere-vikarer/ledige-job/stilling/2518#modal-apply-for-job

Om TEMP-TEAM
TEMP-TEAM A/S er et landsdækkende rekrutterings- og vikarbureau med 11 lokale afdelinger fordelt i Danmark. Vi har mere end 35 års erfaring inden for personaleløsninger og dækker et bredt udsnit af brancher. Vi yder altid en service af høj kvalitet og har tæt personlig kontakt til både vores kandidater og kunder. Vi er en del af JuhlerGroup – en international koncern.

Ansøg nu

Job info

Firma

Temp-Team

Telefon nummer

97216921

Arbejdssted

Midtjylland, Bredgade 11, 7400 Herning DK

Jobannoncen oprettet

09 Jan 2018

Jobannoncen udløber

02 Feb 2018