Sælger til mandskabsudlejning og projekter

Midtjylland, Tange Søvej 5A, 8850 Viborg DK

Hos Welding Company påtager vi os produktionsopgaver som underleverandør.

Vi vil sikre vores kunders succes og bidrage som underleverandør til et konkurrencedygtigt dansk erhvervsliv.

Welding Company udlejer kvalificeret mandskab og tilbyder også at udføre en lang række opgaver indenfor forskellige brancher.

Vi har et stærkt hold af dygtige og erfarne certifikatsvejsere, smede, skibsbyggere, rørlæggere, montagearbejdere eller offshore mandskab af høj kvalitet.

Som en yderligere styrkelse af salgsindsatsen, søger vi nu til en nyoprettet stilling en stærk og selvstændig

Sælger til mandskabsudlejning og projekter

Du får en helt central rolle i at udbygge kendskabet til Welding Company som virksomheden, der hjælper fremstillingsvirksomheder og øvrige virksomheder med at sikre den nødvendige arbejdskraft i kortere eller længere perioder.

I samarbejde med Welding Companys direktør, som du referer til, udarbejder du derudover også tilbud på komplette projekter, der kan inkludere såvel mandskab som materialer og materiel.

Du besøger værfter, vindmølleindustrien og den øvrige on- og offshore industri.

Entreprenør- og byggebranchen er også dine målgrupper.

Du arbejder selvstændigt og står selv for mødebookning, besøg og opfølgning, ligesom du udarbejder tilbud og ordrebekræftelser.

Du arbejder ud fra egen bopæl og forventes at være hos kunder 4 dage om ugen, og som udgangspunkt møder du ind hos Welding Company en dag om ugen for at sikre sparring og opfølgning med din ledelse og øvrige kollegaer

Din bopæl er ikke afgørende, men vi ser helst at du bor i Midtjylland.

Du har formentligt en håndværksmæssig baggrund og er i stand til at sætte dig ind i tekniske problemstillinger.

Har du erfaring med udlejning af mandskab eller materiel er det en stor fordel. Du har et godt netværk i industrien, og forstår vigtigheden af altid at yde en høj service, og er i stand til hurtigt at sætte dig ind i kundens ønsker og finde en løsning. Du er nysgering og altid klar på en udfordring.

Som person har du et højt drive og forstår, at godt salgsarbejde, indsats og indtjening hænger sammen.

Du ser muligheder og tænker nyt i en hverdag hvor opgaverne er meget varierende.

Vi tilbyder et udfordrende og attraktivt job i en virksomhed i vækst.

Du kan begå dig på engelsk.

Du tilbydes en fast grundløn og bonus uden loft.

Kan du se dig selv i de krav, vi stiller, så send en ansøgning som Word- eller PDF-fil mærket ”Sælger Welding Company” til ip@welding-company.dk

Er der spørgsmål er du velkommen til at kontakte Ivan Pedersen på tlf. 41 13 42 50.

Ansøg via e-mail

Job info

Firma

Welding Company ApS

Telefon nummer

78706010

Arbejdssted

Midtjylland, Tange Søvej 5A, 8850 Viborg DK

Jobannoncen oprettet

11 Jan 2018

Jobannoncen udløber

08 Feb 2018