Frederiksbjerg Dagtilbud søger pædagogmedhjælper til Frederiksbjerg Børnehus

Midtjylland, Sankt Anna Gade 42, 8000 Århus DK

Om jobbet
Vi søger en pædagogmedhjælper til en stilling på 32 timer om ugen i Frederiksbjerg Børnehus med tiltrædelse den 1. februar 2018.Børnehuseter beliggende i fantastiske rammer på den nye Frederiksbjerg Skole i Aarhus midtby. Børnehuset har adresse på Sankt Anna Gade 42.

Din profil
Vi forventer, at du er i stand til at arbejde selvstændigt og i team, og at du kan skabe en sjov, lærerig og tryg hverdag for børnene. Du skal kunne tage initiativ og ansvar og være bevidst om betydningen af et godt forældresamarbejde, hvor du er den opsøgende og imødekommende person med ansvar for kommunikationen. Vi forventer, at du er stabil og pligtopfyldende. Du skal have overskud til at give børnene den bedste hverdag. Øvrige nøgleord er for os: fleksibilitet, samarbejdsvillighed, godt humør og selvstændighed.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkårefter gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Hvis du vil vide mere
Kontakt pædagogisk leder Preben Larsen på telefon 41 85 72 39.

Ansøgning
Der er ansøgningsfrist onsdag den 24. januar.Vi holder ansættelsessamtaler i starten af uge 5.

Klik på nedenstående link for at udfylde og sende din ansøgning. Du skal udfylde alle felter med *. Først når du har modtaget en kvitteringvia e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Om os
Frederiksbjerg Børnehus er en del af Frederiksbjerg Dagtilbud, som består afni afdelinger. Vi er en børnehave med 60 børn i alderen 3-6 år. Vi har fokus på børnenes alsidige læring og udvikling, fællesskabet og at børnene oplever tryghed og føler sig set og forstået. De voksne er ansvarlige for at fremme disse pædagogiske mål i hverdagen. Vi arbejder ud fra en tydelig faglig profil, med udgangspunkt i de pædagogiske læreplaner, senere pædagogiske læringsmål. Bygningerne og rummene i børnehuset understøtter arbejdet med disse læringsmål. Da vi er beliggende i et fælles skolebyggeri, prioriterer vi overgang til skole samt det daglige samarbejde med resten af huset højt.

I Frederiksbjerg Dagtilbud arbejder vi med et fælles værdigrundlag og læringssyn med fokus på vores kerneopgave at arbejde på at gøre børnene i stand til at mestre det næste.

Ansøg nu

Job info

Firma

Aarhus Kommune, Frederiksbjerg Dagtilbud, Frederiksbjerg Børnehus

Telefon nummer

41857239

Arbejdssted

Midtjylland, Sankt Anna Gade 42, 8000 Århus DK

Jobannoncen oprettet

12 Jan 2018

Jobannoncen udløber

24 Jan 2018