Customer Service Agent

Københavnsområdet, Hovedvejen 2 2600 Glostrup

Er du en ambitiøs, energisk og resultatorienteret Customer Service Agent, som er klar til at yde den bedste service, har sans for salg og vil være med til at sætte standarden i Nordens førende alarmvirksomhed? Verisure A/S søger lige nu en ny kollega til teamet.

Om jobbet

Som vores nye Customer Service Agent bliver din fornemmeste opgave at håndtere indgående telefonopkald og mails fra kunder. Derudover skal du være med til at drive vores nye initiativ omkring mersalg, der skal sikre, at vi fortsat har de tryggeste kunder i Danmark.

Du bliver en del af en stærk team-ånd og en performance kultur, hvor forandringer, entreprenørskab og en god portion humor er en naturlig del af hverdagen. Vi tilstræber et arbejdsmiljø, hvor samarbejde, vidensdeling og kompetenceudvikling er grundlæggende forudsætninger for at have engagerede medarbejdere. Ligeledes får man medansvar for den fortsatte udvikling af arbejdsgange og processer i afdelingen.

Du vil have faste arbejdstider i tidsrummet kl. 8.00-16.00 på vores kontor i Glostrup.

Din profil

Du har erfaring med kundeservice/salg og formår at arbejde struktureret og bevare overblikket i en hektisk hverdag præget af et højt arbejdstempo med varierende cases. Du har flair for excellent kundeservice og din topprioritering er således at sikre den bedste kundeoplevelse. Du er velformuleret både på skrift og i tale så vores kunder får en effektiv og rigtig vejledning første gang.

Du trives med telefonen som dit væsentligste redskab, hvor dit kundefokus og din service leveres med høj kvalitet og troværdighed. Du behersker IT og kan navigere i Excel. Da koncernsproget er engelsk, er et grundlæggende kendskab til skriftlig og mundtlig engelsk en klar fordel.

Vi tilbyder

Vi har et brand med en unik historie, som vi brænder for og er stolte af! Alt hvad vi gør, er ud fra vores vision: ”Det er en menneskeret at føle sig tryg og sikker”, og vi er kendte for vores vilje og mod til at gå nye veje. Vi tilbyder en høj grad af frihed og plads at slippe dit potentiale løs i en flad organisationsstruktur, hvor vi har et uformelt og præstationsorienteret arbejdsmiljø. Vores virksomhed vokser konstant, så der er også gode muligheder for en international karriere.

Vi tilbyder kantineordning med morgenmad og frokost, sundhedsforsikring samt fitnessfaciliteter.

Om Verisure

Verisure A/S er en del af Securitas Direct koncernen, der er en markedsførende leverandør af sikkerhedsløsninger til private hjem og virksomheder. Med flere end 2 millioner kunder og 20.000 medarbejdere i hele verden er vi nummer et i Europa og er stadig i kraftig vækst!

I Danmark er vi mere end 140.000 kunders foretrukne leverandør, når det drejer sig om valg af sikkerhedsløsninger. Som virksomhed betragter vi dette som en tillidssag, og vi ønsker at levere den bedste ydelse til vores kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere.

Er du den rette profil?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte HR Business Partner Caroline Møller på caroline.moeller@verisure.com. Da vi løbende behandler ansøgninger, vil vi anbefale dig at ansøge hurtigst muligt.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Ansøg nu

Job info

Firma

Verisure A/S

Kontaktperson

Jobcenter Frederikshavn

E-mail

ibkr@frederikshavn.dk

Telefon nummer

98459600

Arbejdssted

Københavnsområdet, Hovedvejen 2 2600 Glostrup

Jobannoncen oprettet

26. juli 2019

Jobannoncen udløber

20. september 2019