AML-rådgivere til Danske Bank i Høje Taastrup (OPSTART D. 6 NOVEMBER)

Københavnsområdet, 2630 Taastrup

Vi søger dygtige AML-rådgivere til Høje Taastrup med opstart allerede 6. november 2019 - Er det dig?

 

Jobbet

Som AML-rådgiver i Danske Bank skal du gennem sublim kundeservice sikre, at Danske Bank ikke benyttes til hvidvask og andre former for finansiel kriminalitet. Det gør du ved at varetage legitimation og dokumentation af kundernes identitet og adfærd – uden at gå på kompromis med den gode kundeoplevelse.

Du bliver til at starte med en del af et særskilt projekt, hvor du som AML-rådgiver i den første periode på cirka 4 måneder, skal varetage indgående opkald fra kunder, som er blevet kontaktet via deres mobil- eller netbank.

I samtalen skal du stille cirka 5 spørgsmål og sikre at uploade den rette legitimation.

I løbet af Q1 2020 vil du forventeligt overgå til en klassisk AML-stilling, hvor analysearbejde også vil komme til at præge din arbejdsdag.

Så fra opstarten den 6. november 2019 og forventeligt frem til og med Q1 2020 vil du udelukkende sidde med indgående opkald, og så er det herefter med henblik på at sluse dig over i AML-afdelingen, hvor du skal sidde med følgende opgaver:

Din primære opgave bliver her at spotte uregelmæssigheder og afvigelser i store mængder af data. Gennem fortsat dialog med kunden, samt gennemgang af transaktionshistorik, bliver det din opgave at få en forståelse af kundens brug af banken. De indhentede informationer skal registreres i Danske Banks systemer og din opgave bliver herefter, ud fra en risikobaseret tilgang, at vurdere, hvilken risiko kunden udgør for banken, og om der er belæg for at lave en indberetning. Du kommer til at arbejde selvstændigt, men kan med stor fordel drage nytte af den viden og ekspertise, der findes i teamet og hos den kundeansvarlige.

Din kommende arbejdsdag vil derfor bl.a. indeholde masser af kundekontakt, fordybelse i store mængder data samt arbejde med en bred vifte af IT-systemer.

Er du Danske Banks nye AML-rådgiver?

Vi søger dig, som har erfaring med kundekontakt og trives med en bred kontaktflade. Du skal være analytisk anlagt og helst se dig i den klassiske AML-stilling, hvor store mængder data også vil fylde i din arbejdsdag.

Derudover forventer vi, at du:

  • Er hurtig på tasterne
  • Kommunikerer uden problemer på engelsk og dansk. Kan du andre sprog, er det kun et plus.
  • Kan se dig selv hos Danske Bank på den lange bane

For at komme i betragtning til stillingen ser vi gerne, at du som minimum har en bachelor fra en videregående uddannelse. Du skal kunne fremvise straffeattest og bekræfte, at du ikke er registreret i RKI eller lignende.

Det praktiske

Der er allerede opstart den 6. november 2019, så send din målrettede ansøgning og dit opdaterede CV til os hurtigst muligt.

Der er tale om et fuldtidsvikariat på 37 timer om ugen, hvor arbejdstiden er mandag-fredag i tidsrummet 08:00-17:00. Der er telefontid mellem 9-16, så i dette tidsrum skal du være på telefonen.

Arbejdslokationen er Høje Taastrup, og Danske Bank kontoret ligger indenfor 10 minutters gang fra stationen.

Du vil blive ansat på en 12 måneders-kontrakt gennem Moment på HK-overenskomst.

Lønnen er en timeløn efter kvalifikationer.

Processen - datoer du skal være obs på

Såfremt du vurderes egnet til stillingen, vil du blive kontaktet pr. telefon hurtigst muligt.

Moment afholder assessment fredag den 25. oktober fra kl. 13.00-16.00 og onsdag den 30. oktober fra 09:00-12:00. Du skal kunne deltage i hele tidsrummet én dagene.

Ansøg nu

Job info

Firma

MOMENT A/S

Telefon nummer

33113018

Arbejdssted

Københavnsområdet, 2630 Taastrup

Jobannoncen oprettet

17. oktober 2019

Jobannoncen udløber

12. december 2019