Salgsassistent med fokus på detaljer og bundlinje - Barselsvikariat

Midtjylland, Marøgelhøj 17, 8520 Lystrup

● Har du erfaring med opsøgende salg og kundeservice i verdensklasse?
● Motiveres du af at opbygge nye kunderelationer og udvikle den eksisterende kundeportefølje?
● Er du vild med at skabe resultater på bundlinjen?
● Er du købmand til fingerspidserne og kan du kombinerer det med stærk datadisciplin?

Så har du måske lyst til at bringe dine kompetencer i spil hos Jasa Trading i et 1-årigt barselsvikariat fra 1. februar 2020. Vi tilbyder en deltidsstilling på 22 timer.

Jasa Trading er en del af Jasa Holding og fungerer som agent på det danske marked for TammerBrands i Finland. TammerBrands har mere end 20.000 produkter og forhandler mere end 50 brands, og Jasa Trading forbinder TammerBrands med danske forhandlere såsom varehuskæder, byggemarkeder, isenkræmmere m.fl.

 

OM STILLINGEN
Som salgsassistent i Jasa Trading får du det overordnede ansvar for at vedligeholde og udvikle den eksisterende kundeportefølje, ligesom du skal i dialog med nye, potentielle kunder.

Der er en meget høj grad af administrative opgaver i stillingen - omkring 70% af din tid - hvor du arbejder med ordrebehandling, kundeservice, udarbejdelse af salgstilbud, opfølgning og reklamationer, og det er derfor afgørende at du har en høj rutinetolerance og trives med at have 100% styr på dine ting og dine data.

Den anden del af jobbet består i at undersøge markedet for nye kundeemner, kontakte dem og indlede en dialog omkring et potentielt samarbejde om import af produkter fra TammerBrands. Det er benhård kanvas, men med fokus på kvalitet i emnerne og grundig research inden den første kontakt.

Du vil 3-4 gange om året tage til Finland med nye og eksisterende kunder og fungerer som vært for dem under besøget hos TammerBrands. Efterfølgende sørger du for at nye ordre bliver eksekveret og leveret og at kunderne er fuldt tilfredse med samarbejdet.

Du er i daglig kontakt med din kontaktperson ved TammerBrands og dine danske kunder, så en stor del af din dag går med email-kommunikation og telefonisk kontakt.

 

OM DIG
Du har erfaring med salg og elsker følelsen af at få ordren! Omvendt, er du også grundig, disciplineret og detaljeorienteret, når det kommer til backoffice-funktionerne i stillingen.

Du har en ganske særlig kombination af “Go Getter” attitude og dyb tilfredsstillelse ved at vide, at alt er systematiseret og struktureret, så kunderne oplever leverancer, kundeservice og opfølgning i verdensklasse.

Du har minimum 3 års erfaring med salg og administration, og du taler/skriver dansk og engelsk flydende. Du er bekendt med MS Office-pakken og lærer nemt og hurtigt nye systemer.

Du får direkte reference til CEO, og vil få masser af support og opbakning til at blive en succes i stillingen med indgående indsigt i branchen, muligheder og udfordringer.

 

INTERESSERET
Hvis du matcher ovenstående og er klar til nye udfordringer, vil vi meget gerne modtage dit CVog en motiveret ansøgning, hvor du fortæller os lidt om, hvad du kan bidrage med hos os.

Du bliver en del af en organisation, hvor der er højt til loftet, mulighed for både personlig og
faglig udvikling, kontakt med internationale leverandører, mange forskellige typer af kunder på det danske marked, og du får helt sikkert trænet din kreativitet og vedholdenhed.

Du kan sende CV og ansøgning på e mail: job@jasaco.dk hurtigst muligt da vi løbende inviterer til samtaler.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøg via e-mail

Job info

Firma

JASA COMPANY A/S

Telefon nummer

21254008

Arbejdssted

Midtjylland, Marøgelhøj 17, 8520 Lystrup

Jobannoncen oprettet

22. november 2019

Jobannoncen udløber

22. december 2019