Livreddere søges til afløserjobs

Øvrige Sjælland, Lalandia Centret 1 4970 Rødby



Vi har brug for endnu flere dygtige livreddere der kan tiltræde i starten af 2020. Hvis du går med en drøm i maven, om at være ”Baywatch-stjerne” på kanten af bassinerne i Lalandia med subtropisk klima året rundt – så er det lige nu, du skal slå til.

Der er tale om afløserjobs uden fast timetal, som dermed kan være meget varierende.

Vi ønsker både ansøgere, der kan arbejde på alle ugens dage indenfor tidsrummet kl. 7.00 til 20.30, men også ansøgere der primært søger weekendarbejde, f.eks. til at forsøde tilværelsen som studerende med en ekstra indtægt udover SU`en.

Udenfor Aquadomes åbningstider vil der også være rengøringsopgaver, så udover at drømme om at være Baywatch-stjerne, skal du også være typen, der ikke er bange for at smøge ærmerne op, og sætter en ære i, at få gulve og bassiner m.v. til at skinne, så man næsten blændes af det.

Betingelsen for job er, at du før ansættelsens start skal kunne bestå erhvervslivredderprøven, som afvikles i Lalandia. Desuden vil ansøgere med kendskab til førstehjælp blive foretrukket.

Udover at kunne tale dansk er det en fordel at have lidt kendskab til engelsk og svensk. Du skal desuden være udadvendt, smilende, god til at tale med mennesker, og ikke mindst være glad for kontakten med børn – som livredder i Lalandia er du ikke kun en, der holder opsyn med de badende – du er også værten, der medvirker til at give vores ”store” gæster en god ferieoplevelse, og vores ”små” gæster gode barndomsminder.

Yderligere oplysninger om stillingen fås hos Aquadomechef Camilla Ryskov Nielsen på tlf. 4191 8410. Ansøgningsfrist 15. december. Samtaler afholdes løbende. Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Ansøg nu

Job info

Firma

Lalandia i Rødby

Arbejdssted

Øvrige Sjælland, Lalandia Centret 1 4970 Rødby

Jobannoncen oprettet

22. november 2019

Jobannoncen udløber

15. december 2019