Erfaren salgskoordinator til salg og deltagelse i afvikling og drift af teambuilding og events søges til Gavnø Fonden, Næstved

Øvrige Sjælland, Transportbuen 5 4700 Næstved


Engagement, passion og stemning!
Som vores nye salgskoordinator bliver du en del af en ambitiøs og unik virksomhedskultur, skabt af kompetente og yderst passionerede medarbejdere, der gennem et udpræget engagement skaber succes inden for turismen. Miljøet er præget af en uformel tone og tilgang til hinanden og ikke mindst en suveræn god ”vi”-stemning.

”Hvilke resultater skal jeg skabe?”
Du skal:

  • Stå for opsøgende salg og salg til eksisterende kunder både ifm. kundebesøg og telefonsalg
  • Sælge teambuilding pakkeløsninger til strategiske samarbejdspartnere inden for forskellige erhverv
  • Sælge oplevelser til foreninger, tour operatører, in-coming bureauer mm.
  • Sælge stande til events samt være en god repræsentant for Gavnø Fonden til disse events
  • Sælge lokaler til fester
  • Udvikle samarbejdet med eksisterende operatører, såsom FDM, Ældresagen mv.
  • Opdatere og udvikle Gavnø Fondens LinkedIn
  • Deltage på eksterne messer
  • Udarbejde budget samt oplæg/specifikationer i samarbejde med bogholderiet
  • Stå for opdatering og vedligehold i CRM bookingsystem Picasso
Derudover deltager du i øvrige driftsopgaver såsom:

  • At udvikle salgsmateriale i samarbejde med kollegaer
  • At udforme ordrebekræftelser i bookingsystemet Picasso
  • At sikre, at konferencelokaler er klar til nye gæster
  • Gæstemodtagelse- og gæstepleje
  • Produktudvikling i samarbejde med kollegaer
  • Afvikling af events og teambuilding i samarbejde med kollegaer
  • Telefon- og mailbesvarelser
  • Back-up for kollegaer ved ferie og fravær
  • Daglige ad hoc-opgaver
I specielle sæsoner på året kræves der fleksibilitet, og der vil være weekendarbejde. Der kan forekomme enkelte dage med aftenarbejde i løbet af året.

Hvem er du?
Du har erfaring fra enten hotel- og restaurationsbranchen, turistbranchen eller fra en lignende rolle og trives med at skabe succes. Du er vant til at arbejde med både kunder og samarbejdspartnere og forstår vigtigheden af den gode kommunikation. Du er meget praktisk anlagt, løsningsorienteret og kan tænke ud af boksen. Du arbejder med en god systematik, har økonomisk sans og har fokus på detaljen samt sikrer, at deadlines nås. Du trives med at arbejde i et team, hvor der er respekt for hinanden, og hvor hver medarbejder sætter baren højt. Du trives i en virksomhed, hvor man støtter hinanden og vurderer beslutninger sammen, da hvert nyt tiltag har en stor påvirkning på alles arbejde. Du er serviceorienteret, fleksibel og har en positiv tilgang til dagligdagens opgaver og klar til at optræde som Gavnøs ambassadør.

Du trives med at løse ad hoc-opgaver med en høj grad af fleksibilitet, nysgerrighed og viljen til at finde løsninger. Du har et godt drive og er samtidig en person, der hviler i sig selv og trives med at søge og dele viden. Du tager ejerskab og vægter at få et godt indblik i forretningen - og med dit brede netværk formår du at tiltrække nye kunder til udvikling af teambuilding salget.

Sprog
Du er vant til at kommunikere på engelsk, både mundtlig og skriftligt, da du får daglig kontakt til udenlandske samarbejdspartnere. Kan du tale og skrive tysk, er dette en fordel. Du er generelt velformuleret i dansk, både retskrivning og mundtlige formuleringer.

IT
Du er vant til at arbejde i CRM-systemer, MS Office-pakken og er særligt rutineret i Excel.

Hvem er vi?
Gavnø Slot byder i løbet af sæsonen på nogle af Danmarks største events. Oplev bl.a. Danmarks største Tulipanfestival, Danmarks største Veteranbilshow, Danmarks største julemarked, Gavnø Go Fly, Slotsbryggeriet Gavnø og meget andet. Slot og park er ejet af Gavnøfonden, hvis formål er i første række at eje og bevare Gavnø Slot og Gavnø Slotspark samt de samlinger, indbo og malerier, som er skænket fonden, således at Gavnø Slot og samlinger længst muligt bevares som et kulturhistorisk vidnesbyrd. Gavnø Slot ligger sydvest for Næstved.

Læs mere om Gavnø på: https://www.gavnoe.dk

Ansøgning
JKS CAREER varetager rekrutteringsprocessen for Gavnø Slot, og er du interesseret i at søge denne spændende stilling, bedes du sende en ansøgning, CV samt relevante bilag via Søg stillingen nedenfor. Ansøg hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende.
Grundet persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Carina Due på tlf. +45 2329 44 11.

Ansøg nu

Job info

Firma

JKS a/s, Næstved

Telefon nummer

55361750

Arbejdssted

Øvrige Sjælland, Transportbuen 5 4700 Næstved

Jobannoncen oprettet

22. november 2019

Jobannoncen udløber

22. december 2019