Koordinator og projektleder for bygge- og anlægsprocesser

Midtjylland, Torvegade 10 7800 Skive
Koordinator og projektleder for bygge- og anlægsprocesser på skole-, dagtilbuds- og familieområdet
Sekretariatet i Kultur- og Familieforvaltningen søger en koordinator og projektleder til bygge- og renoveringsprojekter inden for skole-, dagtilbuds- og familieområdet på fuld tid fra 1. februar 2020 eller snarest herefter.

Skive Kommunes værdigrundlag ”Udvikling, Trivsel og Ordentlighed” er grundlaget for al udvikling og drift i Kultur- og Familieforvaltningen. Forvaltningen er samtidig præget af en uformel og fleksibel kultur, hvor der er højt til loftet, men ikke langt til ”toppen”. Du skal således forvente, at opgaver kan stilles af kollegaer, direktøren, fagchefer mv.

Dine primære opgaver vil være
  • at gennemføre en analyse af eksisterende bygningers kvalitet samt anvendelsesgrad på skole-, dagtilbuds- og familieområdet. Analysen skal munde ud i en masterplan for prioritering af anlægsressourcerne fremadrettet.
  • at prioritere og stå for den overordnede planlægning og styring af byggesager inden for renovering og nybyggeri på skole-, dagtilbuds- og familieområdet.
  • at arbejde tæt sammen med kollegaer i Bygge- og Planlægningsafdelingen samt relevante kolleger i Kultur- og Familieforvaltningen.
  • at være bindeled imellem institutionsledere og byggeansvarlige med det formål at fagligt funderede ønsker til nybyggerier eller renoveringsprojekter holdes inden for den fastsatte økonomiske ramme.
  • at kvalificere kommende bygge- og renoveringsprojekter, så der kan træffes politiske beslutninger på oplyst grundlag.

Om dig
Du skal have oparbejdet en god viden omkring byggeprojektets mange faser. Du har erfaring med projektering og/eller har stærke analytiske evner.
Du har endvidere:
  • stærke kommunikative evner, skriftligt såvel som mundtligt
  • forståelse for og accept af at arbejde i en politisk ledet organisation
  • evnen til at se muligheder, du tænker i helheder og er god til at samarbejde på tværs
  • overblik og arbejder struktureret

Flere oplysninger kan fås hos:
Direktør Jan Lund-Andersen jlan@skivekommune.dk Mobil 2221 3388 eller
Sekretariatschef Mette Hørby mhes@skivekommune.dk Mobil 5136 3679

Frist for ansøgning
Ansøgningsfrist er mandag den 9. december 2019.
Samtaler med ansøgere forventes at finde sted mandag den 16. december 2019.

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

Skive - det er RENT LIV
I Skive lever vi det aktive liv - ved fjorden, med de gode fødevareoplevelser og den bæredygtige energi. Vi kalder det RENT LIV.
Læs mere på www.skive.dk

 

Ansøg nu

Job info

Firma

Skive Kommune

Kontaktperson

HR-chef Ricki Laursen, +45 2969 6321

Telefon nummer

+45 9915 5500

Arbejdssted

Midtjylland, Torvegade 10 7800 Skive

Jobannoncen oprettet

22. november 2019

Jobannoncen udløber

09. december 2019