Er du klar til at lære en masse om lønområdet og jobbet som konsulent?

Københavnsområdet, Frederiksberg Alle 35, 1820 Frederiksberg C

Har du færdiggjort din uddannelse inden for kontor-/økonomiområdet? Kigger du efter et job, hvor du kan videreudvikle dig fagligt sammen med kolleger, som giver dig oplæring og bakker dig op? Kunne jobbet som lønkonsulent være noget for dig?

Så skal du læse med her; Centrum Personale er et rekrutteringsbureau, som finder medarbejdere til en lang række virksomheder i storkøbenhavnsområdet. Vi søger nu en medarbejder til en stilling på fuldtid hos vores kunde – et konsulentfirma, som oplever vækst og derfor gerne vil byde velkommen til en medarbejder, der kan udvikle sig til at blive lønkonsulent. Ansættelsesstart er snarest muligt.

Oplæring, udvikling og positiv stemning:
I denne virksomhed bliver du en del af et effektivt team, som arbejder professionelt med løn og økonomi og yder skræddersyet kunderådgivning til en række virksomheder. Teamet prioriterer at have det sjovt sammen og hjælpe hinanden, så opgaverne løses så smidigt som muligt.  

Vi søger en lønkonsulent med den rigtige indstilling og interesse for området, så hvis du er nysgerrig, videbegærlig og vedholdende – og synes, lønområdet er spændende, så skal dine kolleger nok sørge for oplæring og coaching. Det første stykke tid får du således din faste gang på virksomhedens kontor. Når du efterfølgende kommer med ud hos kunderne, foregår det sammen med en mindre gruppe kolleger. Kundegruppen holder til i Storkøbenhavn.    

Du lærer mere om alle opgaver inden for lønområdet:
Virksomheden servicerer mange forskellige virksomheder, som har outsourcet deres lønfunktion. Der er tale om både iværksættervirksomheder, mellemstore danske virksomheder og mindre, internationale koncerner.

Du vil således lære en masse om alle opgaver inden for lønområdet og vil beskæftige dig med:

  • Løn fra A til Z – både til funktionærer, timelønnede, honorarer etc.
  • Kunderådgivning
  • Lovgivning og overenskomster
  • Refusioner og hensættelser
  • Levere bogføringsmateriale
  • På længere sigt: Lønprojekter

Din faglige baggrund:

  • Du er evt. nyuddannet eller har et par års erfaring indenfor det økonomiske eller administrative område, fx kontor
  • Du kan din debet/kredit
  • Du interesserer dig for lønområdet og vil gerne udvikle dig til at blive lønkonsulent
  • Du er god til at kommunikere på engelsk, mundtligt og skriftligt
  • Du er rutineret bruger af Office pakken, særligt Excel og Word

Dine personlige egenskaber:

  • Du er klar til at lære mere og glæder dig til at udfolde dine ambitioner
  • Du har en professionel tilgang til kunder og kolleger og fremtræder serviceminded
  • Du er nysgerrig og opsøgende ift. dine opgaver
  • Du arbejder omhyggeligt og ser detaljerne
  • Du kan lide at "få noget fra hånden" og byder ind, hvor der er brug for det

Hvis du vil videre:
Er denne jobmulighed noget for dig? Send din ansøgning og dit CV via dette link:

https://centrum-personale.dk/ledige-stillinger/oekonomiregnskab/ledig-stilling/?refid=4053-3498  

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Pernille Grønning på tlf.: 33 24 40 80. 

Vi indkalder kandidater til samtale løbende, og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rette medarbejder er fundet. Ansættelsesstart er snarest muligt.  

Se flere stillinger på: www.centrum-personale.dk
Ansøg nu

Job info

Firma

Centrum Personale A/S

Arbejdssted

Københavnsområdet, Frederiksberg Alle 35, 1820 Frederiksberg C

Jobannoncen oprettet

26. november 2019

Jobannoncen udløber

30. december 2019