Sengeløse kirke søger graver med kirketjeneste

Københavnsområdet, Landsbygaden 68, 2630 Taastrup

Sengeløse Kirke søger

Graver med kirketjeneste

 

En stilling som graver ved Sengeløse Kirke i Høje Taastrup Provsti ønskes besat pr. 1. februar 2020 eller efter aftale.

 

Stillingen er på 37 timer om ugen.

 

Graveren varetager i fællesskab med gravermedhjælperen opgaverne på kirkegården ved Sengeløse kirke og tjenestested er Sengeløse Kirke, Landsbygaden 35, Sengeløse, 2630 Taastrup.

 

Vi søger en venlig og servicemindet graver, som brænder for at være kirke i lokalsamfundet i samarbejde med menighedsrådet og kirkens øvrige ansatte. Graveren skal have lyst til i fællesskab med andre ansatte og frivillige at være kirkens smilende ansigt udadtil og på en imødekommende måde få det kirkelige arbejde til at fungere bedst muligt, så borgerne føler sig velkomne. Det er vigtigt, at de fysiske rammer er velholdte og ser præsentable ud. Derfor ønsker vi en graver, der har et godt overblik over de mange forskellige opgaver, der skal løses både ude og inde. Du skal kunne arbejde struktureret og have ordenssans, være dygtig til både at samarbejde respektfuldt og arbejde selvstændigt og få tingene til at fungere. Ansøger må gerne have en relevant faglig baggrund og erfaring med arbejdet i kirken og på kirkegården.

 

Vi forventer, at du har IT kompetencer på brugerniveau, og gerne kendskab til Brandsoft Kirkegårdssystem. Vi kan tilbyde et engageret og positivt menighedsråd, et aktivt kirkeliv med gode kolleger, og et spændende og afvekslende arbejde. 

 

Graverens arbejdsopgaver er at varetage og være ansvarlig for:

  • kirkegårdens vedligeholdelse
  • den daglige drift af kirkegården og andre arealer som hører til sognegård og præstegård
  • administrative opgaver som f.eks. kirkegårdsprotokolføring, udskrivning af årsregninger, udfærdigelse af legataftaler og gravstedsbreve
  • skriftlig og mundtlig kommunikation med borgere
  • at føre tilsyn med og passe kirken og tilhørende bygninger
  • kirketjenesten ved gudstjenester og kirkelige handlinger
  • klargøring til kirkens aktiviteter
  • den daglige ledelse af den ansatte gravermedhjælper
  • praktiske funktioner i forbindelse med begravelseshandling, som f.eks.: anvisning af gravsteder, kiste- og urnenedsættelser

 

 

Udover graveren er der en gravermedhjælper på 37 timer. Graver og gravermedhjælper deler hen over året alle gudstjenester, kirkelige handlinger etc. Ansøger skal derfor være indstillet på at skulle arbejde ca. hver anden weekend og ved kirkens højtider.

 

Graveren og gravermedhjælperen samarbejder herudover om bl.a. afløsning på fridage og under ferier.

 

Ansættelse sker ved Sengeløse sogns menighedsråd.

 

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Finansministeriet og Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte med tilhørende protokollat for gravere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk .

 

Nuværende tjenestemandsansatte gravere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

 

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for graver enten haves eller gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.

 

Graver uden gartnerisk uddannelse indplaceres i løngruppe 1. Årslønnen aftales indenfor intervallet 294.315,23 kr. – 351.298,78 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er årligt kr. 298.616,86 kr.

 

Graver med gartnerisk uddannelse indplaceres i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 286.774,24 kr. – 365.636,83 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er årligt kr. 315.545,14 kr.

 

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør 21.551,94 kr. (nutidskroner).

 

Aftale om indplacering i lønintervallet skal indgås mellem menighedsrådet og Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte, FAKK.

 

Menighedsrådet kan oplyse, at der er 3 måneders prøvetid, og at der vil blive indhentet referencer samt børneattest i forbindelse med ansættelsen.

 

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til menighedsrådsformand Lars Enghoff på telefon 21650026 eller til sognepræst Merry Lisbeth Rasmussen på telefon 43 99 50 24.

 

Ansøgningen med relevante bilag stiles til kontaktperson Hanne Bienert kontaktperson@sengeloesekirke.dk

 

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 2. januar 2020 kl.12.

 

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 2, 2020.

 

Sengeløse Sogns Menighedsråd

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ansøg via e-mail

Job info

Firma

SENGELØSE KIRKE

E-mail

bienert@live.dk

Telefon nummer

26217942

Arbejdssted

Københavnsområdet, Landsbygaden 68, 2630 Taastrup

Jobannoncen oprettet

27. november 2019

Jobannoncen udløber

02. januar 2020