AC konsulent til bæredygtighed

Midtjylland, Laksetorvet 1 8900 Randers C
Vil du være med til at skabe kommunen med landets mindste ressourceaftryk? Har du sans for politik, og kan du få dit budskab ud over rampen? Så er du vores nye kollega.

Vi er en ny organisering; Stab og Bæredygtighed. Vores ambitioner er høje, og vi skal sætte nye standarder. Derfor leder vi efter dig, der elsker at betræde det ukendte og skabe nye netværk og relationer.

Som vores nye kollega skal du bidrage til sekretariatsbetjeningen af ledelse og politikere primært med din flydende pen og politiske forståelse. Du skal kunne sætte ord på svære politiske problemstillinger og gøre dem let forståelige for alle. Derudover skal du kunne brænde igennem (CO2-neutralt, naturligvis), når du skal være spydspids/drivkraft forbæredygtighedsindsatsen, som kræver bidrag fra mange kollegaer i Udvikling, Miljø og Teknik. Dels kan vi bygge videre på alle de gode erfaringer fra affaldsområdet, dels skal vi inddrage varmeplanlægning, trafikplanlægning, energirenovering og andre centrale opgaver i forvaltningen.

Vores sager er typisk komplekse med mange hensyn og mange samarbejdspartnere. Derfor skal du kunne analysere komplekse problemstillinger og finde løsninger i dialog med interne og eksterne samarbejdspartnere. Du skal kunne kommunikere tydeligt på skrift og i tale. Du skal have sans for detaljer og blik for de større perspektiver. Vores nye kollega skal være en integreret del af opgaveløsningen i Sekretariatet med en bred portefølje af opgaver.

Vores opgaver består i at sekretariatsbetjene ledelse og politiske udvalg og understøtte resten af Udvikling, Miljø og Teknik med alt fra økonomistyring over geografiske data og juridisk rådgivning til organisationsudvikling. Derudover varetager vi Randers Kommunes affaldsindsamling og genbrugsindsats, hvor vi er nogle af landets fremmeste udi affaldssortering og genanvendelse. Sidst, men ikke mindst, har vi ansvaret for at nå i mål med vores ambition om at være den kommune, der har det mindste ressourceaftryk.

Du vil opleve en arbejdsplads, hvor der er fokus på at levere god service med høj faglig kvalitet. Vi kan tilbyde dig en spændende, travl og udfordrende arbejdsdag med en bred variation af opgaver. Vi sætter pris på et godt fagligt og socialt miljø, hvor der altid er plads til en sjov historie og et godt grin.

Dine opgaver bliver
  • udarbejdelse af politiske sager og politikker
  • opstart, drift og udvikling af en samlet, koordineret indsats for bæredygtighed
  • projektledelse af konkrete projekter
  • projektstyring og -overblik over Udvikling, Miljø og Tekniks projekter
  • udarbejdelse af sager til de politiske udvalg og Byråd
  • store og små opgaver i Sekretariatet generelt.

Vi forventer, at du
  • har forståelse for politiske problemstillinger og kompromissets kunst
  • har sans for detaljer uden at tabe overblikket
  • brænder for at sætte bæredygtighed på dagsorden og kan omsætte grønne visioner til konkrete indsatser
  • er vild med verdensmålene og det potentiale, der ligger i arbejdet med dem
  • har gode skriftlige kompetencer
  • kan sætte dig ind i komplicerede problemstillinger og omsætte dem til let forståelige tal og tekster
  • arbejder struktureret og selvstændigt
  • har blik for at udvikle opgaveløsningen og tager initiativ til at få det omsat
  • er engageret, fleksibel og villig til at yde en ekstra indsats, når det gælder
  • er hjælpsom og serviceminded.
Vi forestiller os, at du har en baggrund som cand. scient. pol/adm eller lignende.

Løn- og ansættelsesvilkår
Vi tilbyder løn efter gældende overenskomst, kvalifikationer og efter forhandling med din faglige organisation.

Yderligere informationer
Hvis du gerne vil vide mere, kan du ringe til chef for Stab og Bæredygtighed Sidsel Homann på 23 37 83 67. Du kan læse mere om Randers Kommune og Udvikling, Miljø og Teknik på kommunens hjemmeside. Du kan læse mere om vores ambitioner i Klima-, miljø- og naturpolitikken.

Frist
Ansøgningen skal sendes via Randers Kommunes rekrutteringssystem. Ansøgningen og bilag skal være modtaget senest 11. december 2019. Samtaler afholdes 16. december 2019.

Ansættelsesforhold
Fuld tid, fastansættelse

Tiltrædelse
01-02-2020

Ansøgningsfrist
11-12-2019 23:59

Virksomhedens oplysninger
Udvikling, Miljø og Teknik

Kontaktperson
Sidsel Homann på 23 37 83 67

 

Ansøg nu

Job info

Firma

Randers Kommune

Telefon nummer

89151515

Arbejdssted

Midtjylland, Laksetorvet 1 8900 Randers C

Jobannoncen oprettet

27. november 2019

Jobannoncen udløber

11. december 2019