Salgssupport til BoligPortals B2B kunder og kollegerne i Salgsteamet

Midtjylland, Paludan-Müllers Vej 40B, 8200 Aarhus N
Om jobbet

Hos BoligPortal hjælper vi udlejere og boligsøgende med at finde hinanden. Vores kundeserviceteam består af seks fuldtidsansatte + 14 studerende, som yder support til både boligsøgende, private og professionelle udlejere. Som den direkte kontakt til kunderne leverer vi vigtig insight videre til kollegerne i produkt-, udviklings- og marketingafdelingerne, ligesom vi har et tæt samarbejde med salgsteamet som varetager dialogen med de største udlejningsvirksomheder.



Vi søger en ny kollega med særligt ansvar for at hjælpe vores professionelle udlejere med deres udlejningsproces på www.boligportal.dk samt agere intern salgssupport for kollegerne i Salgsteamet. Du vil indgå i et team bestående af tre medarbejdere som arbejder målrettet med B2B support, hver med sit kernefokus.


Dine primære opgaver vil således bestå af at yde support til vores kunder, særligt segmentet af mindre udlejningsvirksomheder, på mail og telefon, følge op på leads fra marketing- og salgsteamet samt understøtte sælgerne med administrative opgaver. Da der er tale om en nyoprettet stilling, vil du i høj grad være med at præge udviklingen af din egen stilling og samarbejdet med dine kolleger i teamet.



Om dig



Du trives i et lille team af kolleger, som arbejder tæt sammen med egne ansvarsområder, sparring på tværs samt klare målsætninger for indfrielse af aftalte servicemål. Du er serviceminded og struktureret, du formår at arbejde selvstændigt med egne opgaver og bidrager samtidig gerne til at skabe de bedste fælles løsninger på tværs. Organisatorisk agerer du som et naturligt bindeled mellem kunder og interne kontakter, og du motiveres af at hjælpe andre i mål.



Du har formentlig erfaring fra lignende administrative og salgsrettede opgaver, evt. fra lejeboligbranchen (dette er et plus men ikke en nødvendighed). Vigtigst er at du kan se dig selv i de beskrevne opgaver og i en central servicefunktion med brede kontaktflader både direkte til kunderne og internt i organisationen. 


Om os



BoligPortal er Danmarks ældste og største lejeboligportal, som har eksisteret i mere end 20 år. Vi er mere end 50 ansatte, som hver dag arbejder dedikeret på at vedligeholde og udvikle det bedste produkt til vores brugere. Vi bor i topmoderne kontorfaciliteter på Katrinebjerg. BoligPortal er "Great Place To Work" certificeret i 2019 - og det er vi rigtig stolte af :) Vi har et godt sammenhold, der bunder i gensidig respekt, faglig stolthed, samarbejde og fleksibilitet. Der er ikke langt fra "øverst" til "nederst" eller fra "nyeste" til "ældst".



Ansøgning



Er du vores nye kollega, så send din motiverede ansøgning samt cv og evt. reference/udtalelse til Chief Customer Officer Malou Lassen senest 13.12. Samtaler forventes afholdt fra uge 2, og tiltrædelse snarest muligt herefter.




Se mere på vores ansøgersite: https://boligportal.ofir.com



Ansøg nu

Job info

Firma

BoligPortal

Telefon nummer

40681796

Arbejdssted

Midtjylland, Paludan-Müllers Vej 40B, 8200 Aarhus N

Jobannoncen oprettet

29. november 2019

Jobannoncen udløber

13. december 2019