Kan du stå i spidsen for en informationsmodel til jernbanen?

Københavnsområdet, Amerika Plads 15 2100 København Ø
En begrebs- og informationsmodel er en forudsætning for Banedanmarks digitale transformation

Banedanmark har travlt med den digitale transformation. Derfor søger vi en chefkonsulent, som kan stå på mål for design af en begrebs- og informationsmodel for jernbanen, der kan danne grundlaget for at data i Banedanmarks fremtidige systemlandskab er anvendelige og dækker brugeres behov.

Vi tilbyder et job i et spændende fagligt og uformelt miljø, hvor du kan udleve dine faglige ambitioner uden at give afkald på work-life balance. Samtidig bidrager du til en vigtig samfundsmæssig opgave – nemlig en velfungerende jernbane.

Du bliver en del af sektionen Data & Digitalisering, hvor vi er 9 kolleger. Du bliver ansat som chefkonsulent og kommer til at indgå i Banedanmarks strategiske digitale transformation, som er forankret hos Banedanmarks økonomidirektør og som bl.a. omfatter tæt koordinering med implementering af Banedanmarks Strategi for Asset Management og BIM Infra, som er et samarbejde med Vejdirektoratet, branchen og de nordiske lande om at definere branchestandarder for BIM (Bygnings Informations Model).

Du får arbejdssted i København i Banedanmarks nye domicil, som ligger lige ved Dybbølsbro Station.

Banedanmarks fremtidige systemlandskab

Vi arbejder henimod, i videst mulige omfang, at samle data om jernbanen i tre hovedsystemer. Derudover har Banedanmark en række fagsystemer. Systemerne skal tilsammen dække interne og eksternes brugeres behov for informationer i Banedanmarks kerneprocesser, som omfatter monitorering af tilstand, planlægning og udførelse af vedligehold, fornyelse og nye anlæg og den trafikale drift.

Vores forventninger til dig

Vi forventer, at du er fortrolig med anvendelsen af begreber og metoder indenfor digitalisering. Du har erfaring med at udnytte digitale muligheder i løsningen af opgaver måske som informationsarkitekt eller projektleder gerne fra anden sektor.

Vi vil specielt lægge vægt på at du kan:

  • Arbejde robust med dine metoder og kommunikere forståeligt både med ledelse og en bred vifte af specialister.
  • Blive fortrolig med hvordan Banedanmark arbejder med asset informationer.
  • Engagere og samarbejde med kolleger indenfor alle jernbanefag og funktioner.
  • Stå i spidsen for at afdække brugernes informationsbehov og optimere processer og dataflows på tværs af systemer.
  • Stå i spidsen for at afdække grænseflader og integrationer mellem fremtidige hoved- og fagsystemer.
Vi forventer, at du har en akademisk uddannelse.

Løn

Du ansættes efter gældende AC-overenskomst, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere, så kontakt chefkonsulent Ellen Alstrup. Send os din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionen.



Ansøg nu

Job info

Firma

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43

Kontaktperson

Jon Nielsen

E-mail

jnsn@bane.dk

Telefon nummer

25183317

Arbejdssted

Københavnsområdet, Amerika Plads 15 2100 København Ø

Jobannoncen oprettet

29. november 2019

Jobannoncen udløber

05. januar 2020