Vil du være med til at rådgive de statslige institutioner om, hvordan de kan skabe enkel og værdiskabende styring?

Københavnsområdet, Landgreven 4 1301 København K
Har du interesse for implementering, effektiv opgaveløsning og styring i den offentlige sektor og har du en god forståelse for samspillet mellem faglig opgavevaretagelse og økonomi, så er en stilling med fokus på at udvikle og implementere resultat- og økonomistyring på tværs af statslige institutioner måske noget for dig.
I Moderniseringsstyrelsen hjælper vi de offentlige arbejdspladser med at blive så veldrevne og velfungerende som muligt. Til det arbejde har vi brug for din hjælp.
Med en central placering i Finansministeriets koncern tilbyder vi en hverdag i et miljø tæt på den politiske beslutningsproces og inden for et område, der har politisk opmærksomhed. Du tilegner dig værktøjer og kompetencer inden for økonomistyring, mål- og resultatstyring, driftsstyring, ledelsesrapportering og mange andre emner, der bidrager til en bedre og enklere styring af den offentlige sektor.


Du bidrager til at gøre styringen af den offentlige sektor enklere og mere værdiskabende
Vi søger 1-2 nye kollegaer til en række større forandringsprojekter for både den erfarne og den mindre erfarne akademiker. Omdrejningspunktet vil være at bidrage til udvikling og implementering af enkel og værdiskabende styring i den offentlige sektor. Det sker bl.a. gennem analyser, rådgivning og implementering af strategiske såvel som driftsmæssige tiltag inden for bl.a. økonomi- samt mål- og resultatstyring.
Du vil i høj grad have mulighed for at præge dine arbejdsopgaver som efter interesse og kompetence bl.a. kan være at:

  • Udvikle og implementere strategisk drifts- og ressourcestyring i den offentlige sektor, bl.a. gennem relevant mål- og resultatstyring, ledelsesinformation og andre understøttende systemer og værktøjer.
  • Rådgive statslige institutioner i forhold til deres forretnings- og styringsbehov, så de kan opnå bedre beslutningsgrundlag, mere relevant registreringspraksis og større tværgående gennemsigtighed.
  • Assistere de statslige institutioner i fortolkningen af budget- og bevillingsregler i forbindelse med kvartalsvise udgiftsopfølgninger til Finansministeriet.
  • Rådgive om bedste praksis for budgetprocesser og understøtte implementeringen af Statens Budgetsystem.
Om dig
Du er nyuddannet eller har erfaring fra centraladministrationen, konsulentbran-chen eller organisationer i den private eller offentlige sektor. Det er en fordel, hvis du har relevant erfaring inden for økonomistyring og/eller forretningsudvikling.

Konkret lægger vi vægt på, at du:

  • har interesse for såvel udvikling som implementering af styring i bred forstand og samspillet mellem økonomi og ressourcer, forretning og systemer.
  • er interesserede i digitale løsninger og kan systematisere og skabe overblik over store mængder af information.
  • er skarp til tal og er i stand at fordybe dig i data såvel som i systemer.
  • er samtidig i stand til at se ud over tallene og kan kommunikere løsninger og tiltag til vores interessenter i øjenhøjde.
  • drives af at skabe resultater og gøre en forskel på tværs af statslige institutioner.
  • trives med at arbejde projektbaseret og som en del af et hold.
  • det er en fordel, men ikke et krav, at du har kendskab til de statslige regnskabs- og bevillingsregler, herunder registreringsrammer og statens kontoplan.
  • har en økonomisk eller samfundsvidenskabelig uddannelse (fx cand.polit., cand.scient.pol., cand.oecon., cand.scient.adm. eller cand.merc.)
Om os
Stillingerne er nyoprettede og er placeret i Moderniseringsstyrelsens Kontor for Implementering af Resultat- og Økonomistyring. Her er vi pt. 17 medarbejdere, og vi er kendetegnet ved at have et udviklende og højt fagligt miljø, hvor der samtidig er fokus på, at det skal være sjovt og inspirerende at gå på arbejde. Der er højt til loftet, en flad struktur og en uformel omgangstone. Samtidig gør vores projektba-serede tilgang, at vi skaber resultater i fællesskab.
Vi tilbyder en stejl læringskurve for både den yngre og den mere erfarne, hvor an-svaret løbende vokser i takt med at dine egne kompetencer udvikles. Samtidig ju-steres projekter og arbejdsfordeling i kontoret løbende, og der vil derfor være mu-lighed for at arbejde med flere forskellige områder under hensyntagen til dine kompetencer og erfaringer.
Der vil på sigt være gode muligheder for at rokere til andre dele af Finansministe-riets koncern, og vi kan samtidig tilbyde et job, der gør sig gældende for en fremti-dig karriere i både det offentlige og private.


Ansættelsesvilkår
Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent på baggrund af dine kvalifikationer.


Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos teamleder Jakob Panduro på telefon 41 78 24 50 eller kontorchef Pia Løvengren Ravn på telefon 41 78 24 06.


Ansøgning
Hvis stillingen har din interesse, så tryk på ”Søg her” og send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag. Vi skal modtage din ansøgning senest søndag den 12. januar 2020.

Stillingerne ønskes besat snarest muligt, og der vil derfor blive afholdt samtaler løbende. Der anvendes test i forbindelse med samtalerne.

Alle interesserede uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap opfordres til at søge stillingen.



Ansøg nu

Job info

Firma

Moderniseringsstyrelsen

Arbejdssted

Københavnsområdet, Landgreven 4 1301 København K

Jobannoncen oprettet

03. december 2019

Jobannoncen udløber

12. januar 2020