Schur Flexibles Denmark A/S søger fabrikschef

Sønderjylland, Gl. Skartved 11, 6091 Bjert

Tager du ejerskab og går gerne forrest? ... så er her en attraktiv mulighed for en dygtig person der vil videreudvikle sig!

Vi leder efter én, der ikke blot søger efter nye veje, men som også er villig til at tage dem – én der tager ejerskab og ansvar, samt som på vejen og over tid, er villig til, sammen med virksomheden, at videreudvikle sig både på professionelt såvel som personligt plan.

Mener du dette er dig, tilbyder Schur Flexibles Denmark A/S rammerne i en stilling som deres nye fabrikschef – en stilling, hvor du bl.a. vil få ansvaret for en produktion som foregår 24 / 7 samt planlægning, råvaremodtagelse, lagre og forsendelse.

Personprofil   

  • Du har erfaring fra lignende job som f.eks. produktionsleder, produktionschef eller fabrikschef - gerne i en plast- eller emballagevirksomhed og gerne med produktion i skiftehold
  • Du har erfaring med Lean og ISO 9001 og gerne også BRC, HACCP eller lignende systemer
  • Du er uddannet M/P-ingeniør, maskinmester eller lignende
  • Du har et godt overblik, holistisk syn og stort drive, går gerne forrest, tager ansvar samt besidder gode og motiverende lederegenskaber
  • Du er hands-on, har øje for detaljer, arbejder systematisk og er en god problemløser
  • Du har gode kommunikations- og forhandlingsevner
  • Du behersker dansk og engelsk på forhandlingsniveau

”Schur Flexibles-medarbejdere skiller sig ud for deres engagerede, banebrydende iværksætterånd samt deres omfattende ansvarlighed. De er i stand til at identificere og gribe muligheder ud fra markedskravene til gavn for vores kunder og dermed endelig også til fordel for vores virksomhed.”

Ansvars- og arbejdsopgaver

  • Være en synlig, fair og respekteret leder med fokus på organisering og udvikling af egen organisation, herunder klare målsætninger, daglig målstyring og udvikling af de ansatte
  • Aktivt tage ansvar for sikkerhed og arbejdsmiljø herunder sikre implementering af ”Safety First” tiltag og standarder
  • Ansvarlig for at sikre en effektiv produktion med høj kvalitet, lavt spild og tæt omkostningsstyring
  • Proaktivt lede produktionsplanlægningen og medvirke aktivt til en konstruktiv planlægnings- og forecast-proces med den kommercielle del af virksomheden
  • Medvirke ved udarbejdelse af strategi, handleplaner og budgetter for virksomheden
  • Løbende identificere nye muligheder for optimeringer og investeringer og være projektleder på udvalgte forbedringsprojekter

Yderligere oplysninger/ansøgning

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Aksel Uglvig Jensen, Skelmose, på tlf. 40 84 01 33. Ansøgning med relevante bilag kan sendes til Aksel Uglvig Jensen her.

Ansøgninger vil blive behandlet løbende.

Tiltrædelse: hurtigst muligt.

Schur Flexibles Denmark A/S

Schur Flexibles Denmark A/S er en del af den internationale Schur Flexibles Gruppe. Schur Flexibles Gruppen er en af Europas førende producenter af folieemballage til fødevare-, farmaceut-, kosmetik- og tobaksindustrien. Der indgår i dag 22 selskaber i koncernen med godt 1700 ansatte.

Schur Flexibles Denmark A/S ekstruderer folier i mange kvaliteter til både koncerninterne kunder og krævende eksterne kunder. I Bjert er vi ca. 40 engagerede og veluddannede medarbejdere og råder over et moderne og effektivt produktionsanlæg.

Der tilbydes attraktive faglige og personlige udfoldelses- og udviklingsmuligheder i et uformelt og internationalt arbejdsmiljø. Læs mere på www.schurflexibles.com

Ansøg nu

Job info

Firma

Skelmose ApS

E-mail

auj@skelmose.eu

Telefon nummer

40840133

Arbejdssted

Sønderjylland, Gl. Skartved 11, 6091 Bjert

Jobannoncen oprettet

03. december 2019

Jobannoncen udløber

28. januar 2020