Er du vores nye kollega? Privat, musisk plejecenter søger dygtig social- og sundhedsassistent til aftenvagt

Københavnsområdet, Lendemosevej 4, 2850 Nærum

Vi tilbyder dig bl.a.

  • Tandforsikring
  • Sundhedsforsikring
  • Sund og billig frokostordning
  • Træningsfaciliteter
  • Kompetenceudvikling og uddannelse – så du hele tiden er fagligt opdateret
  • Medindflydelse og læring – fleksible arbejdstider og videndeling
  • Tværfagligt samarbejde – med vores dygtige terapeuter og sygeplejersker
  • Søde kolleger og et godt arbejdsmiljø – vi griner sammen og ikke ad hinanden

Plejecentret ligger i naturskønne omgivelser, tæt på offentlig transport og består af 72 nyere og rummelige plejeboliger. Det er fordelt på to bygninger med 7 mindre afdelinger med sundhedsfagligt personale. I afdelingerne er der leve-bo-miljø med fælles daglig- og spisestuer, fælles aktiviteter og måltider. Derudover er der et trænings- og oplevelsescenter, sansehave, restaurant og eget produktionskøkken. Lions Park Søllerød er et musisk center med egen musikterapeut, og der er derfor rige muligheder for aktiviteter og oplevelser indenfor fysisk aktivitet, musik, fester, koncerter og meget andet, som hører det gode liv til.

Vi har fokus på et højt fagligt niveau hos medarbejderne, så de borgere, der bor her, får den bedste pleje og omsorg afhængig af deres behov. Vi arbejder med kvalitetsudvikling, for at sikre høj faglig kvalitet i omsorg og sygepleje. Dine kolleger er både social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker. Du vil også skulle samarbejde med fysioterapeuter, læger og køkkenpersonale.

I 2019 arbejder vi med demens, palliation, dysfagi, rehabilitering, triagering, sikker medicinhåndtering og sundhedsfaglig dokumentation, samt meningsskabende aktiviteter, der giver god livskvalitet og det gode måltid. Alt sammen faglige indsatser, som du vil kunne være med til at udvikle her hos os på Lions Park Søllerød.

Vi forventer at du er:

  • Uddannet Social- og sundhedsassistent
  • Har lyst til at være en del af et engagerende og trivselsskabende arbejdsmiljø
  • God til at kommunikere og er imødekommende på en respektfuld måde overfor både kolleger og beboere
  • At du er fagligt velfunderet og motiveret for at skabe en høj faglig kvalitet i din omsorg og sygepleje til beboere med forskellige behov
  • God til IT - vi bruger FS3 og Nexus
  • En loyal kollega og har lyst til at bidrage til et stærkt fællesskab

Du bliver en del af et fast team af dygtige og engagerede kolleger, hvor du refererer til en teamleder. Du kommer til at arbejde tæt sammen med afdelingens øvrige medarbejdere.

Stillingen er på 28 timer pr. uge med weekendvagt hver 2. weekend.

Vi ønsker stillingen besat hurtigst mulig. 

Vil du vide mere om stillingen kan du kontakte Plejecenterleder Iraj Glenthøj på telefon: 4558 2541.

Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 20. december 2019. 

Ansøgning sendes på mail til job@lionspark.dk.

Ansøg via e-mail

Job info

Firma

FONDEN LIONS PARK SØLLERØD

Telefon nummer

45582550

Arbejdssted

Københavnsområdet, Lendemosevej 4, 2850 Nærum

Jobannoncen oprettet

03. december 2019

Jobannoncen udløber

20. december 2019