Peter Larsen Kaffe søger en dygtig og erfaren lagermedarbejder

Midtjylland, Jernbanegade 1 8800 Viborg


Peter Larsen Kaffe er grundlagt i 1902 og er blandt landets ældste kaffegrossister. Virksomheden har hovedsæde i Viborg og har i dag ca. 50 ansatte. Vi har gennem de seneste år været i rivende udvikling, hvilket har skabt vækst, innovation, øget distribution, jobs og fremgang på alle fronter. Dette fortsætter og kræver det helt rigtige hold.

Vi har derfor behov for lige netop dig til at hjælpe med logistikken på vores lager samt fortsat sikre den høje kvalitet, vi leverer ud af huset hver dag.

Jobbet
Du kommer til at indgå i et team bestående af 3 personer, hvor de primære opgaver er at pakke og plukke ordrer, klargøre til forsendelse, registrere ordrer i vores nye ERP-system samt forskellige forefaldende lageropgaver.

Arbejdet er fysisk hårdt, og der kan forekomme manuelle løft.

Jobbet er en fuldtidsstilling med placering i vores afdeling i Viborg, på fast daghold med en arbejdstid 7.00 - 15.00

Kvalifikationer
Du har lagererfaring og truckcertifikat, og erfaring med stablerkørsel er et krav. Du arbejder effektivt, selvstændigt og struktureret, er omhyggelig og kvalitetsbevidst samt besidder en god ordenssans. IT-kendskab er en fordel, og vi forventer, at du behersker dansk i både skrift og tale, samt at du kan begå dig på engelsk.

Vi tilbyder
Et spændende og alsidigt job i et dynamisk og engageret team, hvor der er plads til humor, højt til loftet og frihed under ansvar. Dertil tilbydes du løn efter kvalifikationer, pensionsordning og sundhedsforsikring.

Ansøgning
JKS CAREER varetager rekrutteringsprocessen for Peter Larsen Kaffe, og er du interesseret i at søge denne spændende stilling, bedes du sende en ansøgning, CV samt relevante bilag via Søg stillingen nedenfor. Ansøg hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende. Grundet persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail. .

Om Peter Larsen Kaffe
Hverdagen i Peter Larsen Kaffe står aldrig stille og er drevet af det engagement, alle vores medarbejdere byder ind med hver dag. Vi er stolte af at være en af de virksomheder, der driver bæredygtighed i dansk kaffe – som de første med Fairtrade kaffe i Danmark og et stort fokus på økologi i vores produkter og projekter. Vi gør meget ud af at komme ud til det danske folk, da det kun er ved at komme tæt på kunderne, at vi kan lære, hvad de gerne vil have, og hvordan vi kan forbedre os.

Peter Larsen Kaffe har siden grundlæggelsen i 1902 stået for en stor del af den danske kaffehandel. I dag er Peter Larsen Kaffe en moderne kaffevirksomhed med ca. 50 fuldtidsansatte og forretningsområder på detailhandel, catering, specialbutikker, online og LIVE, som er vores tilstedeværelse på festivaller og events rundt om i landet. Du kan også finde os rundt om i butikker, caféer, restauranter og virksomheder, hvor vi blandt andet samarbejder med alle de førende detailkæder i Danmark, messecentre, hoteller og mange flere.

Vores hovedkontor er placeret i Viborg, hvor der primært arbejdes med produktion, salg og udvikling, mens marketing, Live (kaffebarer) og Teknik & Service holder til i Kolding.

Læs mere om os på: www.peterlarsenkaffe.dk

Ansøg nu

Job info

Firma

JKS a/s, Viborg

Telefon nummer

87400750

Arbejdssted

Midtjylland, Jernbanegade 1 8800 Viborg

Jobannoncen oprettet

03. december 2019

Jobannoncen udløber

31. december 2019