Er du en erfaren Social- og sundhedshjælper med hjertet på rette sted? Så er du måske vores kommende kollega på Plejecentret Sjælsø

Nordsjælland, Soldraget 37 3460 Birkerød
Om jobbet

Har du lyst til at prøve kræfter med et alsidigt og spændende job på et velfungerende plejecenter i Rudersdal Kommune?

Har du et ønske om at arbejdet et sted, hvor medindflydelse, faglig udvikling og gode kolleger er rammerne for et alsidigt og spændende job inden for ældreplejen? Så læs videre her

Vi søger en social- og sundhedshjælper i dagvagt pr. 1.februar 2020 – gerne før eller snarest derefter.

Du bliver en del af en afdeling, hvor vi varetager plejen af i alt 42 beboere, fordelt på 2 grupper. Vi er en mangfoldig personalegruppe med alt fra sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og elever.

Vi lægger stor vægt på, at borgerne oplever høj trivsel og god livskvalitet. Det betyder, at vi arbejder målrettet med at, både vores borgere og deres pårørende skal føle sig trygge. Vi tager derfor altid udgangspunkt i deres individuelle ønsker og behov.

Dine primære arbejdsopgaver vil være at varetage pleje- og omsorgsopgaver for de 20 borgere du og dine kollegaer har ansvaret for, både psykisk, fysisk og socialt. Du skal i samarbejde med sygeplejerskerne planlægge, udføre, evaluere og dokumentere forløbene for de enkelte borgere.

Herudover vil du også være med til at varetage de mange forskellige opgaver, små om store, der naturligt opstår på et plejecenter, hvor dagene aldrig er ens. Vi er afhængige af hinandens hjælpe for at kunne lykkes med at skabe den bedst mulige livskvalitet for vores borgere.

Din profil

Du er uddannet social- og sundhedshjælper og gerne flere års erfaring.

Som person er du optaget af at skabe de bedst mulige rammer for den enkelte borger og du besidder derfor solide samarbejdsevner og udvise fleksibilitet i forhold til løsning af arbejdsopgaverne.

Herudover forventer vi, at du inden for dit kompetenceområde, er i stand til selvstændigt at vurdere, hvornår du selv kan tagen en beslutning – og hvornår det er vigtigt at inddrage dine kollegaer.

Sidst håber vi, at du er rig på idéer og er i stand til at omsætte dem i hverdagen. Her tænker vi både i forhold til, hvordan vi kan gøre tingene nemmere og mere effektive for os selv i hverdagen, men især til spændende, udfordrende og sjove aktiviteter for vores borgere.

Derfor skal du vælge os

Du skal vælge os, hvis du er på udkig efter en arbejdsplads, hvor medindflydelse, faglig udvikling og dygtige, engagerede og hjælpsomme kollegaer, er rammen for et alsidigt og spændende job i ældreplejen og hvor et godt grin i løbet af dagen er noget vi vægter rigtig højt.

Vi synes ligesom dig, at det har været en god dag, når vi har gjort en forskel for vores borgere i godt samarbejde med vores kollegaer. Vi sørger for en grundig introduktion og oplæring, så du kommer godt fra start og hurtigst muligt bliver en del af den samlede personalegruppe.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 32 timer pr. uge med weekendarbejde hver 3. uge

Ansættelse på Plejecentret Sjælsø er betinget af tilfredsstillende straffeattest, som vi sammen indhenter.

Om os

Plejecentret Sjælsø er en del af Rudersdal Kommune, og ligger med udsigt over Sjælsø i naturskønne omgivelser. Bus 196 kører lige til døren fra Birkerød st.

Ansøgning, samtale og kontakt

Har du spørgsmål, eller vil du gerne vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Ina Hedegaard via inha@rudersdal.dk eller på 4611 1651 (bedst mellem 10 og 15).

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Samtaler: afholdes løbende

Ansøg nu

Job info

Firma

Rudersdal kommune

Telefon nummer

46110000

Arbejdssted

Nordsjælland, Soldraget 37 3460 Birkerød

Jobannoncen oprettet

03. december 2019

Jobannoncen udløber

31. december 2019