Udbudsjurist med grønne ideer

Øvrige Sjælland, Kanalstræde 2 4300 Holbæk
Vil du arbejde med udbudsjura, og trives du med en arbejdsdag præget af ansvar og selvstændighed? Så er Holbæk Kommune måske din nye arbejdsplads. 

Om stillingen
Vi har sendt en af vores udbudsjurister videre i et lederjob i kommunen. Stillingen skal genbesættes med en udbudsjurist, der brænder for at udvikle indkøbsområdet i en grøn omstillingstid. Vores politikere vedtager snart en ny indkøbspolitik, hvor bæredygtighed er et bærende element. Politikken skal omsættes til virkelighed, og det kræver, at vi tænker nyt sammen med kerneområderne og markedet.

Du kommer til at arbejde i et dynamisk indkøbskontor sammen med ni erfarne kollegaer, hvor sparring på tværs og nysgerrighed på hinandens opgaver er en del af DNA’et. Vi arbejder tæt sammen med kerneområderne og prioriterer at udvikle fleksible tilgange i samarbejdet med forskellige fagligheder; men vi kan også skære igennem.

De primære arbejdsopgaver er:
  • planlægning og gennemførelse af udbud/tilbudsindhentning af varer og tjenesteydelser
  • udarbejdelse af kravsspecifikationer i samarbejde med nedsatte brugergrupper
  • kvalitetssikring af afdelingens udbudsmaterialer
  • rådgivning i udbudsreglerne og kontraktfortolkning
  • kontraktstyring
  • deltagelse i arbejdsgrupper i regi af Fællesudbud Sjælland og SKI
Om dig
Den ideelle kandidat har en juridisk baggrund og erfaring med udbudslovgivningen fra en offentlig indkøbsenhed. Du kan også være en nyuddannet jurist eller jurist med erfaring fra offentlige organisationer, der har lyst til at arbejde med udbud. Du er i stand til at kombinere din juridiske forståelse med en forretningsmæssig tilgang, så du kan varetage kommunens interesser bredt på indkøbsområdet.

Vi lægger vægt på, at du er:
  • indstillet på, at resultater opnås i et tværfagligt samarbejde mellem Indkøb og kerneområderne
  • klar på at påtage dig projektlederrollen og proceskonsulentrollen afhængig af situationen
  • struktureret i forhold til at sikre fremdrift i dine projekter
  • selvstændig i planlægningen af dine arbejdsopgaver
  • hjælpsom og har lyst til at dele din viden 
Om Indkøb
Indkøb er en afdeling med 10 medarbejdere, der har erfaring fra både den offentlige og private sektor. Vi har samlet en bred vifte af indkøbskompetencer i én stabsfunktion, som understøtter hele kommunen.

Vi er organiseret med konsulenter, der understøtter et bestemt kerneområde i kommunen. Det giver mulighed for at opbygge gode samarbejdsrelationer og en afvekslende hverdag. Derudover har vi konsulenter, som arbejder fokuseret med indkøbsoptimering af kommunens tværgående varer, tjenesteydelser og it, samt e-handel og controlling.

Du vil møde en arbejdsplads, hvor dine kolleger på samme tid er selvkørende og holdspillere. Vi lægger vægt på betydningen af sparring på kryds og tværs, så juraen og det gode købmandskab bringes i bedst muligt samspil. Samtidig er afdelingens opgaver organiseret som selvstændige projekter, hvor den enkelte udbudskonsulent er ansvarlig for samtlige faser fra analyse til udbud, samt efterfølgende kontraktstyring.

Vi er en afdeling, som sætter pris på humor, dynamik og åbenhed – og vores samarbejde er præget af høj faglighed, loyalitet og fleksibilitet overfor såvel interne som eksterne samarbejdspartnere.

Du kan forvente
  • spændende og afvekslende opgaver
  • plads til selvstændighed i opgaveløsningen og hjælpsomme kollegaer
  • faglige udfordringer og personlig udvikling
  • at møde en stærk juridisk faglighed og et stærkt juridisk miljø
  • en velfungerende arbejdsplads med højt til loftet, uformel atmosfære og let til smil
  • fleksible arbejdstider i storrumskontor - med mulighed for hjemmearbejdsplads 
Ansættelsesproces og vilkår
Ansøgningsfristen er tirsdag den 7. januar 2020.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, og samtaler forventes afholdt den 15. og 16. januar. De kandidater, der udvælges til samtale, modtager besked herom pr. telefon. Oplys derfor det telefonnummer, du gerne vil kontaktes på.
 
Arbejdssted: Kanalstræde 2, 4300 Holbæk.

Løn forhandles efter gældende overenskomst og erfaring via arbejdspladsens tillidsrepræsentant.
Spørgsmål kan rettes til afdelingsleder for Indkøb Anders Brøndum, andeb@holb.dk, tlf. 72 36 13 64.

Ansøg nu

Job info

Firma

Holbæk Kommune

E-mail

praktik@holb.dk

Telefon nummer

72363636

Arbejdssted

Øvrige Sjælland, Kanalstræde 2 4300 Holbæk

Jobannoncen oprettet

03. december 2019

Jobannoncen udløber

07. januar 2020