Vicevært for Streetfood i Esbjerg

Sønderjylland, Kongensgade 34, 6700 Esbjerg

Esbjerg Streetfood er byens genopståede mad- og kulturhus, som åbner i marts 2020. Vi er altså en ny organisation, der de sidste 5 måneder har været under udvikling og genopbygning.

Vi vil med Esbjerg Streetfood danne kulisserne for et frirum i byen, hvor mennesker kan samles om kvalitets-streetfood og oplevelser, der udvider byens kulturliv. Vi elsker mangfoldighed og velkommer mennesker på tværs af kulturer, generationer og baggrunde, i uformelle omgivelser med sjæl og historie. Vi ser Esbjerg Streetfood som et fællesprojekt og tror på, at det skal løftes i et fællesskab mellem dygtige medarbejdere, engagerede iværksættere og ildsjæle fra lokalområdet.

Som Vicevært i Esbjerg streetfood bliver du en del af en dedikeret medarbejderstab, der i fællesskab tager ansvar for virksomhedens udvikling. Du vil få til opgave at hjælpe os med genopbygningen og indretningen af stedet, samt det daglige vedligehold.

Kreativ, arbejdsom og omhyggelig vicevært

Til stillingen som vicevært på Esbjerg Streetfood søger vi en robust, fleksibel og stabil medarbejder, der har ordenssans og hænderne skruet rigtigt på og hvis arbejde er præget af kvalitet, kreativitet og omhyggelighed. Viceværtens arbejde bliver et bærende element i udformningen af stedets fysiske rammer, omkring en kerne af indretning, genstande og møbler, der har sjæl, historie og kant. Vores Streetfood er altid i proces, og det vil blive viceværtens opgave at hjælpe med at sørge for, at de fysiske rammer også altid er i udvikling.

Vi tilbyder et meget alsidigt, spændende og selvstændigt job, som vi forventer, du kan udføre på en ansvarsbevidst og struktureret måde. Stillingen er en deltidsstilling og arbejdstiden vil udgøre 5-10 timer ugentligt efter aftale.

Ansvar og arbejdsopgaver

- Tilsyn og renhold af ydre områder og porte.

- Iderig og opfindsom tilgang til opgaver og arbejdet med de fysiske omgivelser

- Forefaldende vicevært- og håndværkerarbejde herunder udførsel af små reparationer på ejendommen

Hvem er du?

- "Handyman", med teknisk snilde og allround praktisk erfaring med håndværksmæssige opgaver.

- Idé-rig og kreativt tænkende i løsningen af opgaver

- Evt. erfaring med ejendomsservice, møbelsnedkeri, en håndværksmæssig baggrund eller en fortid som pedel

- Har en personlig, sikker og positiv fremtoning og kan være selvkørende i arbejdsopgaver

- Kvalitetsbevidst i dit arbejde

- Taler og forstår dansk og engelsk

- Udviser fleksibilitet

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt Dan Lia Christensen på tlf: 26255595. Send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt på dan@noxnetwork.dk Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.

Vi glæder os meget til at høre fra dig.

Ansøg via e-mail

Job info

Firma

Selskabet af 13. august 2019 Esbjerg ApS

E-mail

dan@noxnetwork.dk

Telefon nummer

26255595

Arbejdssted

Sønderjylland, Kongensgade 34, 6700 Esbjerg

Jobannoncen oprettet

03. december 2019

Jobannoncen udløber

28. januar 2020