Sygeplejersker søges til Stroke sengeafsnit, Aarhus Universitetshospital

Midtjylland, Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8000 Aarhus C
Hvis du gerne vil være en del af en arbejdsplads med et godt kollegialt samarbejde og høj faglighed, så er Stroke sengeafsnit det helt rigtige sted for dig.

Vi søger to sygeplejersker til Stroke sengeafsnit (Apopleksiafsnittet F2) med opstart den 1. februar 2020 eller efter aftale. Stillingerne er på 34-37 timer pr. uge i blandede vagter. Otte aften/nattevagter på fire uger og fem weekender på 12 uger.

Du kommer til at arbejde på en spændende arbejdsplads, der indeholder mange aspekter af sygeplejen, f.eks. akut-, korttids- og palliativ sygepleje. Vi er et engageret team, som arbejder med et speciale i rivende udvikling, hvor du som sygeplejerske vil opleve store udviklingsmuligheder.

På Stroke-afsnittet udreder, behandler og plejer vi patienter med apopleksi. Afsnittet består samlet af Stroke dagafsnit, Stroke modtagelse og Stroke sengeafsnit med 19 sengepladser, hvor der tilbydes trombolyse- og trombektomi. Patientforløbene varer i gennemsnit 1,9 døgn og er meget forskellige med vekslende plejetyngde og kompleksitet.

Vi tilbyder
  • engagerede og motiverede kollegaer, som har et godt socialt sammenhold
  • et veltilrettelagt introduktionsprogram og grundig oplæring i apopleksisygeplejen
  • oplæring i trombolysebehandling efter ca. seks måneder.

Vi forventer, at du
  • er positivt indstillet og har ambitioner om faglig og personlig udvikling
  • kan lide at arbejde tværfagligt
  • kan trives i en uforudsigelig hverdag
  • trives med at arbejde i blandede vagter.

Har du lyst til at se og høre mere om vores speciale - så følg linket og se DR's udsendelse, som er optaget på vores afsnit.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Bodil Holch Povlsen på 2119 2802 eller specialeansvarlig Louise Thorsted på 2119 2802 eller 5182 1990

Der er ansøgningsfrist den 20. december 2019. 



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Ansøg nu

Job info

Firma

Region Midtjylland

Arbejdssted

Midtjylland, Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8000 Aarhus C

Jobannoncen oprettet

03. december 2019

Jobannoncen udløber

20. december 2019