Digitaliserings- og innovationsansvarlig medarbejder

Midtjylland, C.F. Møllers Allé 6 8000 Aarhus C
Bygningsservice på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger en industrielektriker eller lign. teknisk faglært ressourceperson med stor viden og erfaring inden for særligt IT relaterede opgaver, herunder databaser, vedligeholdelse og videreudvikling af diverse bygningsrelaterede softwareløsninger.

Stillingen er ledig pr. 1. januar 2020 eller snarest muligt derefter og er en tidsubegrænset fuldtidsstilling på 37 timer.

Du bliver en del af en afdeling, der er i fuld gang med en større renovering og udvidelse af fakultetets bygninger og anlæg. Health råder over cirka 80.000 kvadratmeter fordelt på laboratorier, kontorer og studieområder. I Health Bygningsservice er vi 21 medarbejdere, og vi værdsætter selvstændighed, drive og evnen til at få afsluttet opgaver. Du kan læse mere om fakultetet her.

Dine arbejdsopgaver
Som digitaliserings- og innovationsansvarlig medarbejder er dine primære opgaver at videreudvikle fakultetets strategiske satsninger i forhold til AU’s klimastrategi, bidrage til den daglige drift og vedligeholdelse af diverse software for bygningsrelateret serviceopgaver. Du bidrager til opretholdelsen af bygningsdriften gennem dit indgående kendskab til it-værktøjer, f.eks. SQL, Excel, og ikke mindst avanceret laboratorierelateret teknisk infrastruktur og sammenspillet mellem AU’s netværk og fakultetets underliggende tekniske netværk. Du har tilmed rettidig omhu, opfindsomhed og servicemindedhed. I dit daglige arbejde har du et tæt samspil med kompetente kolleger, både ved fakultet og ikke mindst på tværs af AU’s fakulteter og fællesadministrationen.

Dine opgaver vil primært bestå af:
  • Bidrage til udviklingen af afdelingens energiovervågningssystem og visualisering deraf. (SQL baseret, Power BI)
  • Tværfagligt samarbejde med fakultetets institutter og bygningsservice på hele universitet
  • Vedligeholde og videreudvikle afdelingens FM-software (DaluxFM)
  • Vedligeholde og videreudvikle afdelingens ADK-software (adgangskontrol)
  • Afdelingens ankerperson på telefon og PC-løsninger og daglig IT-problemknuser
  • Understøtte opstilling og indkøring af nuværende og fremtidige tekniske anlæg

Du refererer til teknisk chef, Conor Leerhøy.

Dine kompetencer
Du har en baggrund inden for bygge- eller it-branchen. Erfaring med serviceopgaver inden for den mere tekniske del af branchen vil være en fordel. Gerne anvendt erfaring med digitalisering af f.eks. FM- og serviceopgaver, innovativ og virksomhedsspecifik designtilgang til hvorledes softwareløsninger skal tilføre optimering i den daglige drift.

Som person har du gode samarbejdsevner, er imødekommende og evner at bidrage til et godt arbejdsmiljø.

Vi forventer, du taler/læser og forstår teknisk engelsk.

Spørgsmål til stillingen
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teknisk chef Conor Leerhøy tlf.: +45 28992241.

Arbejdsstedet er Skou bygningen, C. F. Møllers Allé 6, 8000 Aarhus C, Danmark.

Ansættelsesgrundlag
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant faglig organisation.

Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:
  • Ansøgning
  • Curriculum Vitae
  • Angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser)
  • Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet

Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Alle interesserede opfordres til at søge uanset personlig baggrund.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.000 medarbejdere med en årlig omsætning på 6,6 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Ansøgningsfrist:
15. december 2019

 

Ansøg nu

Job info

Firma

Aarhus Universitet

Telefon nummer

87168268

Arbejdssted

Midtjylland, C.F. Møllers Allé 6 8000 Aarhus C

Jobannoncen oprettet

03. december 2019

Jobannoncen udløber

15. december 2019