Vil du være med til at fortsætte vores udvikling på de sociale medier og Google?

Øvrige Sjælland, Evensølundvej 5, 4720 Præstø

Idrætshøjskolen Bosei søger en SoMe manager til en nyoprettet stilling med start senest 1. marts 2020.

 

Med reference til marketingchefen skal du booste produktionen af content i form af video, billeder og tekst til vores nuværende digitale platforme på facebook, instagram, youtube og web samt udvikle indhold til bla. twitter og snapchat.

Du er en ninja med et kamera og forstår vigtigheden i at kunne behandle dit råmateriale fx i Adobe eller andre video- og billedprogrammer for at få det maksimale output, når du efterfølgende boltrer dig scenevant i SoMe universerne! Om du har en uddannelse indenfor filmproduktion, kommunikation eller markedsføring er det ikke afgørende. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med sælgende budskaber overfor en målgruppe af unge, der konstant bombarderes med ’støj’. Samt at brage igennem med din teoretiske viden og løbende bruge din erfaring. 

OM DIG:

Du vil også skulle kreere elevportrætter til print medier, skabe uundgåelige mails og inspirerende blogs/vlogs, samt bidrage til at opnå og fastholde Rank 0 positioner på Google. Kendskab til seo vil derfor være en fordel. Ligesom vi forventer, at du behersker dansk og engelsk skriftligt på højt niveau.

Du har formentlig interesse for idræt og er ikke bleg for at tale med andre unge mennesker. Det vigtigste er, at du brænder for at gøre en forskel, bidrage med din egen viden og mavefornemmelse og ikke mindst klar til at få højskolelivet ud over rampen!

 

OM OS:

Idrætshøjskolen Bosei er en dansk idrætshøjskole med et japansk twist! Vi tilbyder linjer indenfor: Health & Fitness, Kampsport, Friluftsliv, Vandsport, Esport, Politi, Japansk & Koreansk.

Højskole er for 18+ og vores elever er typisk 18-24 år og kommer fra hele verden. Vi afholder også ugekurser, driver et konferencecenter for sportsklubber og virksomheder samt udlejer vores store svømmehal til offentlig svømning.

Som idrætshøjskole bidrager vi til unges viden og fremtidige muligheder og søger derfor endnu en medarbejder til at forsætte vores ’stræben efter stjernerne’. Arbejdstiden er på ca. 25 timer med mulighed for fuld tid og vil primært være på hverdage. Aften- og weekendopgaver kan forekomme lejlighedsvis.

 

DE EKSTRA FORDELE:

Om muligt søger vi kandidater, der kan opholde sig på højskolen i kortere perioder ad gangen eller fuld tid. Dette for at kandidaten kan få det bedste indtryk af højskolelivet/produktet. Vi stiller naturligvis værelse med wifi til rådighed samt fri brug af vores fitnesscenter og svømmehal. Som en del af lønpakken indgår favorabel madordning fra vores eget asiatisk-inspirerede køkken.

 

ANSØGNING:

Send din ansøgning hurtigst muligt – gerne som video – samt cv. inden 3. januar til marketingchef Carsten Petersen, carsten@bosei.dk | 25403187. Spørgsmål til stillingen rettes også hertil. Samtaler afholdes løbende.

Se mere om idrætshøjskolen her: bosei.dk

Ansøg via e-mail

Job info

Firma

Idrætshøjskolen Bosei

E-mail

info@bosei.dk

Telefon nummer

55909090

Arbejdssted

Øvrige Sjælland, Evensølundvej 5, 4720 Præstø

Jobannoncen oprettet

03. december 2019

Jobannoncen udløber

03. januar 2020