Erfaren konstruktionsingeniør til Nybyg Boliger

Københavnsområdet, Buddingevej 272 2860 Søborg
Er du vild med statiske udfordringer og avancerede beregninger, og har du ambitioner om at blive certificeret til konstruktionsklasse 3 og 4 eller 3. parts kontrol ?

Forretningsområdet Renovering & Nybyg er i stadig udvikling og arbejder med mange og spændende opgaver, hvorfor vi søger nye kollega, der kan bidrage i projekterne og styrke det faglige niveau i forretningsområdet.
Nybyg er 1 af 5 afdelinger i forretningsområdet Renovering & Nybyg, og her får du mulighed for at blive en del af en unik virksomhedskultur præget af høj faglighed, god indbyrdes faglig sparring, og hvor samarbejde på tværs af faggrænser mellem 60 dedikerede kollegaer er i højsædet. Virksomhedskulturen hos MOE er bygget op omkring, at man hjælper hinanden, sidder lidt længere fremme på stolen, og at man generelt går ind og præger projekterne og samarbejdet i projekterne - også i den helt tidlige fase. Der er gode og spændende projekter, der lige er kommet ind i forretningsområdet, og der er udsyn til andre nye og udfordrende projekter. Vi arbejder i øjeblikket bl.a. med boligbyggerier i Ørestaden, seniorbofællesskaber og plejeboliger. Bæredygtighed og UNs 17 Verdensmål er en vigtig faktor i den måde vi arbejder og udvikler vore projekter.
Brænder du for træbyggeri vil du også have muligheden for at drive den faglige udvikling i forretningsområdet Renovering & Nybyg.

Vi forventer, at du bliver certificeret til konstruktionsklasse 3 og 4 indenfor det første år af din ansættelse.

Din profil

  • Du er konstruktionsingeniør med 8-10 års erfaring
  • Du har erfaring fra en lignende stilling, hvor du har fungeret som den faglige ansvarlige inden for bærende konstruktioner på større projekter
  • Du er en selvmotiverende person, der er god til selv at planlægge både dit og andres arbejde
  • Du er god til hurtigt og effektivt at få opstillet de statiske hovedprincipper og få disse videreformidlet til resten af projektholdet
  • Du besidder et godt overblik og har sans for detaljer også uden at det går ud over din effektivitet
  • Du brænder for at præge den faglige udvikling
  • Du er vant til at arbejde i Tekla eller Revit

Dine primære arbejdsopgaver

  • Projektering af bærende konstruktioner primært i bolig- og erhvervsprojekter. Der vil også være mulighed for renoveringsprojekter, hvis du brænder for denne type opgaver
  • Fagleder på større projekter
  • Styrke den faglige udvikling i forretningsområdet sammen med kompetencechefen for bærende konstruktioner
  • Du forestår fastlæggelse af konstruktive principper i tilbudssager
  • Tilsyn og opfølgning
  • Myndigheds- og kundekontakt
  • Et succeskriterium er, at du er blevet certificeret til konstruktionsklasse 3 og 4 inden for det første år af din ansættelse

Vi tilbyder

  • Mange spændende og udfordrende projekter
  • Et stærkt fagligt netværk med engagerede og kompetente kollegaer
  • En kultur, hvor trivsel, samarbejde og arbejdsforhold prioriteres højt
  • Et dynamisk og inspirerende miljø med rig mulighed for personlig udvikling
  • En arbejdsplads hvor ”frihed under ansvar” er en kerneværdi
  • Gode karrieremuligheder som understøttes af interne uddannelsesforløb i MOE | Akademi, hvor vi underviser i ledelse, projektstyring, BIM, og andre faglige områder
  • Attraktive medarbejderforhold med bl.a. sundhedsforsikring, medarbejderbonus, frokostordning, aktive personaleklubber, sports- og kulturarrangementer, årlige studie- og skiture samt en attraktiv lønpakke

Vi indkalder løbende til samtaler.

Ansøg nu

Job info

Firma

MOE A/S

E-mail

sor@moe.dk

Telefon nummer

2540 0352

Arbejdssted

Københavnsområdet, Buddingevej 272 2860 Søborg

Jobannoncen oprettet

05. december 2019

Jobannoncen udløber

30. januar 2020