Attraktivt studiejob som Junior Booking Consultant

Københavnsområdet, Stationsparken 25, 2600 Glostrup

Vi sender en kollega videre ud i livet og søger derfor endnu en deltidsansat i en rolle som Junior Booking Consultant.

Så søger du et job hvor selvstændighed, kundeservice og fleksibilitet er kodeordene? Så har vi det perfekte deltidsjob for dig!

Som Junior Booking Consultant vil du blandt andet komme til at arbejde selvstændigt hjemmefra i morgen- og aftentimerne, altså udenfor vores kontors åbningstider. Samtidig vil du have mulighed for at arbejde på kontoret i hverdagene, når det passer med dit skema og der er behov. Du vil gennemsnitligt have tre vagter pr. uge med mulighed for fleksibilitet, tilpasset til et evt. studie el.lign.

I kraft af at du arbejder hjemmefra, kan du sagtens læse eller skrive opgaver i mindre travle perioder.

Du vil blive tilknyttet både vores bookingafdeling og rekrutteringsafdeling, der befinder sig i Glostrup, hvor du vil blive en del af et velsmurt team, med kollegaer, der er klar til at hjælpe!

Varierende arbejdsopgaver

Som Junior Booking Consultant vil dine primære opgaver være at besvare opkald fra vores kunder og vikarer, samt screene og holde samtaler med kandidater i travle perioder. Da mange af vores vikarer er engelsktalende, betyder det, at du vil komme til at tale engelsk, såvel som dansk, i løbet af din arbejdsdag. Derudover vil dit arbejde bestå af:

  • Håndtering af mailkonti
  • Modtagelse af ordrer
  • Booking af vikarer til arbejde
  • Udfyldelse og håndtering af den daglige vagtrapport

Stabil, humoristisk, serviceminded og struktureret medarbejder

Som Junior Booking Consultant bliver din vigtigste opgave at sikre, at vores kunder og vikarer får den bedste service. Dette betyder, at du som person er udadvendt, har smil i stemmen og er løsningsorienteret. Du elsker at tale med mennesker og trives særligt i et selvstændigt arbejde, hvor du får nye udfordringer, og hvor to dage sjældent er ens.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • Er struktureret og kan holde overblik
  • Er ansvarsbevidst og engageret
  • Er god til at multitaske
  • Kan dansk og engelsk i både skrift og tale

Løn og vilkår

Lønnen er sammensat således, at man får et fast beløb for at være til rådighed i en bestemt tidsrum og i tillæg, bliver afregnet for, hvor meget arbejde der er udført.

Der ønskes tiltrædelse hurtigst muligt.

Vi afholder løbende samtaler, så hvis du vil være vores nye kollega og tilmed have et attraktivt og fleksibelt studiejob, så skynd dig at få sendt din ansøgning afsted.  

For at søge stillingen skal du oprette en profil på vores hjemmeside https://profilmatch.peopletrust.dk/candidate/ og tilføje dit CV og ansøgning. 

Frygt ej - det er ligetil! 

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på 33 32 33 14.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

 

 

Ansøg nu

Job info

Firma

PROFIL MATCH ApS

Telefon nummer

33796795

Arbejdssted

Københavnsområdet, Stationsparken 25, 2600 Glostrup

Jobannoncen oprettet

23. september 2020

Jobannoncen udløber

18. november 2020