Kontorelev til kursist-/elevadministration på TECHCOLLEGE

Nordjylland, Øster Uttrup Vej, 1, 9000 Aalborg DK

Er en dynamisk hverdag med højt arbejdstempo lige noget for dig? Så kan uddannelsen som kontorelev i kursist-/elevadministrationen på TECHCOLLEGE være det helt rigtige valg for dig.

Jobprofil
Som kontorelev på TECHCOLLEGE får du en bred uddannelse med store udviklingsmuligheder, der kan være med til at bane vejen for din fremtidige karriere. Uddannelsen er med speciale inden for administration og har en varighed på 2 år incl. skoleophold.

Du vil komme til at indgå i en turnus, hvor du i løbet af din elevtid kommer rundt i administrationen, som fysisk er placeret på forskellige adresser i Aalborg. Du vil få stor indsigt i såvel elevadministration som kommunikations- og serviceopgaver, og du vil være i daglig kontakt med mange mennesker.

Dine arbejdsopgaver vil være centreret omkring administration af elever og kursister på skolens erhvervsuddannelser og AMU-kurser, betjening af kunder såvel telefonisk som ved personlig henvendelse samt diverse ad hoc-opgaver.

Under uddannelsen kommer du til at arbejde sammen med mange dygtige og engagerede kolleger, og du får en tæt kontakt til skolens øvrige kontorelever.

Personprofil
Det er et krav, at du har bestået HGS, HG2 eller en HHX suppleret med et 5 ugers grundforløb. Du er god til at formulere dig både mundtligt og skriftligt. Vi forventer desuden, at du er selvstændig og tager ansvar. Som person er du loyal og stabil, viser initiativ, er nysgerrig efter at lære nyt, men samtidig afklaret med, at rutiner også er en stor del af arbejdsdagen. Du er omstillingsparat og klar på forskellige udfordringer og tager ansvar i forhold til egen læring. Du er serviceminded, stabil og har gode samarbejdsevner. Selvstændighed er en af dine kompetencer, og du evner både at sige til og fra. Du arbejder grundigt og koncentreret med dine opgaver, og har situationsfornemmelse og stiller spørgsmål. Du sætter en ære i at yde en god service for elever, kursister, kunder og kolleger. Du er åben og har et godt humør.

Vi tilbyder
Vi tilbyder en spændende og alsidig elevplads, hvor der er mulighed for at prøve mange forskellige arbejdsopgaver af.

På TECHCOLLEGE starter der hvert år 7.000 elever og 12.000 kursister fordelt på alle skolens uddannelser. Det betyder, at vi i perioder har rigtig travlt, og derfor søger vi en kontorelev, som både siger til og fra. Desuden prioriterer vi uddannelse højt, og derfor vil videreuddannelse f.eks. via fag på Akademimerkonomuddannelsen også være en mulighed, hvis du ønsker det.  

Ansættelse
Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK/STAT.

Tiltrædelse
Stillingen er med tiltrædelse pr. 1. oktober 2019.

Yderligere oplysninger
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 35.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Kirsten Norre Kristiansen på E-mail: kink@techcollege.dk

Ansøgning
Du søger stillingen på http://techcollege.dk/kontakt/ledige-stillinger.

Du bedes ud over ansøgningen sende dit CV samt kopi af relevante eksamens- eller standardkarakterer og eventuelle udtalelser.

Ansøgningsfristen er den 16. august 2019.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøg nu

Job info

Firma

TECHCOLLEGE

Arbejdssted

Nordjylland, Øster Uttrup Vej, 1, 9000 Aalborg DK

Jobannoncen oprettet

04. juli 2019

Jobannoncen udløber

16. august 2019