kreativ og nytænkende souschef - Kombuis Food Company

Fyn, Albanigade, 16, 5000 Odense DK

Om Kombuis

Kombuis Food Company driver frokost- og madordninger for virksomheder og organisationer samt catering på Fyn og Sjælland. Vi har fokus på kvalitet, smag, duft, økologi, dyrevelfærd og sundhed. Med nysgerrighed, begejstring og respekt for råvarerne, laver vi mad som samler mennesker og skaber begejstring.

Om dig

Du er en kreativ og nytænkende kok, som brænder for at lede kolleger og som elsker at lave mad fra bunden af gode, friske råvarer i sæson. Du ved, at god kvalitet giver smagen et ekstra løft og at bæredygtighed og dyrevelfærd er vejen frem. Du ser frem til at glæde gæsterne med variation, ny smag, inspiration og sund mad – hver dag!

Om jobbet

Som souschef vil din primære opgave være at lede vores køkken og produktion i Odense i samarbejde med køkkenchefen og det øvrige team. Derudover skal du assistere køkkenchefen med administrative opgaver - bl.a. vagtplanlægning, økonomistyring og dagligt vareindkøb. I produktionen er der mange forskellige opgaver, inden for varmt, koldt, salat, smørrebrød samt bageri.

Du får masser af udfordringer og mulighed for at udvikle dig og avancere

Kort og godt om dig

Du er faglært kok og har nogle års erfaring inden for faget - herunder erfaring med personale, vareindkøb og økonomi

Du evner at se muligheder og løsninger i hverdagen - at tænke ud af boksen og kunne skabe noget nyt - men samtidig er du også skarp til det klassiske, hvor din kreativitet er med til at sætte et varieret, sundt og altid indbydende præg på både anretning og tilberedning – og udvikle vores tilbud til gæsterne.

Du har erfaring med at lave mad til et større antal mennesker og har et højt gastronomisk niveau.

Du kan bevare overblikket i travle perioder og er omstillingsparat. .Du er ambitiøs og vil gerne udvikle dig fagligt og personligt. - og det er en fordel hvis du allerede har ledererfaring.

Du er ansvarsfuld og selvstændig - og er god til at motivere og inspirere dine kolleger

Sådan er din nye arbejdsplads 
I køkkenet er vi tre medarbejdere, som hver dag servicerer ca. 100 gæster om dagen og 35-80 til aftensmad. Vi er imødekommende og lægger vægt på både maden og den gode service, og vi ser altid løsninger fremfor forhindringer. Team-ånden er frisk, glad og altid med en god tone. Vi arbejder sammen og hjælper hinanden med de forskellige opgaver – til gavn for vores kunder, vores gæster og forretningen.

Bemærk at kun ansøgere, der opfylder kravene, kommer i betragtning til stillingen.

Tiltrædelse: Efter aftale
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt – dog senest 3. juni

Har du spørgsmål så kontakt chefkok André Cromhout på tlf. 30290670

Ansøgning: Du søger jobbet ved at sende din ansøgning og CV til kombuis@kombuis.dk

Ansøg via e-mail

Job info

Firma

Kombuis Food Company ApS

Arbejdssted

Fyn, Albanigade, 16, 5000 Odense DK

Jobannoncen oprettet

08 Apr 2019

Jobannoncen udløber

03 Jun 2019