Socialfaglig konsulent

Midtjylland, Adelgade, 106, 8660 Skanderborg DK

Vi vokser og Center For Videndeling søger derfor en socialrådgiveruddannet kollega, med særligt kendskab til voksenområdet, der kan matche vores faglighed, arbejdsglæde og engagement.

Vi er en privatejet konsulentvirksomhed med hovedsæde i Skanderborg, og vi understøtter myndighedsafdelinger i hele landet. Formålet er at sikre sammenhæng mellem behov, indsats og takst på sagsniveau. Dette gøres gennem sikring af en grundig sagsoplysning med afsæt i Voksenudredningsmetoden samt proportionalitetsprincippet. Vi arbejder inspireret af aktionslæring, med henblik på at skabe kompetenceløft og læring der kan forankres direkte i praksis. Opgaven i den ledige stilling er - gennem et tæt samarbejde med såvel kollegaer som sagsbehandlere i de forskellige kommuner - at understøtte den faglige indsats indenfor voksenområdet; handicap, psykiatri og socialt udsatte.

Vores hverdag er præget af et fælles ønske om at bidrage til høj faglighed i landets kommuner til borgerens bedste. Vi vægter dialog på tværs af stillingsbetegnelser og ledelseshierarki, og du har derfor rig mulighed for at være med til at præge både din egen hverdag og udviklingen af vores koncept. Vi har en uformel omgangstone og prioriterer hinandens arbejdsmiljø i en omskiftelig hverdag, hvor kundens behov vægtes højest.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Systematisering og analyse af sagsakter med faglige fokuspunkter samt kvalitetsforbedringer på sagsniveau med udgangspunkt i Voksenudredningsmetoden
  • Kvalitetssikring af sagsprocessen jf. Voksenudredningsmetoden
  • Udarbejdelse af skriftligt vejledningsmateriale af høj faglig kvalitet til vores samarbejdspartnere
  • Sagssparring med myndighedsrådgivere
  • Deltagelse i møder med sagsbehandlere, pårørende og udfører med referatskrivning og sikring af data til brug for vurdering af borgerens støttebehov, evt. faglige uddybende spørgsmål og faglig sparring til myndighed
  • Ajourføring af interne arbejdsdokumenter og løbende udvikling af vores produkt
  • Udarbejdelse af projektbeskrivelser, statusbeskrivelser og projektrapporter

Faglige kompetencer

Vi søger dig, der har arbejdet som socialrådgiver indenfor voksenområdet i flere år og har lyst til at prøve at arbejde med området fra en anden vinkel. Vi forestiller os, at du nu enten er ansat som sagsbehandler i en kommune eller er konsulent. Måske er du leder, men ønsker at komme tilbage til det faglige arbejde. Du trives med selvstændigt og administrativt arbejde, men ser også opfølgningsmøderne som en faglig udfordring, hvor du har mulighed for at bruge og udvikle dine kommunikative færdigheder.

Desuden forventer vi, at du:

  • har mindst 2 års erfaring fra arbejdet med myndighedsarbejdet indenfor voksenområdet, handicap/psykiater eller socialt udsatte.
  • har skarpe analyse og formidlingskompetencer både mundtligt og skriftligt
  • har gode samarbejdsevner, herunder kan indgå i at give og modtage: "kærlig, konkret og konstruktiv feedback"
  • er fagligt velfunderet i anerkendte metoder på socialområdet på myndighedsdelen, herunder Voksenudredningsmetoden i sin helhed
  • kendskab og gerne erfaring i at arbejde ud fra SMART-mål
  • kan navigere målrettet under skiftende forudsætninger
  • evt. har suppleret din faglighed med kompetencer på kandidat- eller masterniveau

Vi tilbyder:

  • En spændende arbejdsplads i heftig udvikling med stor mulighed for faglig sparring og udvikling i en hverdag præget af tillid
  • Høj grad af indflydelse og ansvar
  • Dygtige og engagerede kolleger
  • God og uhøjtidelig omgangstone
  • Flekstidsordning
  • Sundhedsforsikring

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter individuel aftale.

Yderlige oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til direktør Finn Brandt: finn@trancit.dk eller afdelingsleder Eva Maria Darre: evamaria@trancit.dk

Samtalerne vil blive afholdt løbende.

Det primære arbejdssted vil være i Jylland med base i Skanderborg.

Ansøgningerne uploades nedenfor.

Ansøg nu

Job info

Firma

Trancit - Skanderborg

Kontaktperson

Dorte Enemærke

E-mail

evamaria@trancit.dk

Telefon nummer

+45 3035 2742

Arbejdssted

Midtjylland, Adelgade, 106, 8660 Skanderborg DK

Jobannoncen oprettet

24. juni 2019

Jobannoncen udløber

16. august 2019