RKKP søger datamanagere med SAS-erfaring til Aarhus, Odense eller København (2-årige projektstillinger)

Københavnsområdet, Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) søger to datamanagere med SAS-erfaring, der brænder for at bidrage til at øge kvaliteten af patientbehandlingen ved hjælp af datadreven kvalitetsudvikling i sundhedssektoren 
 
Vil du være motiveret af at medvirke til at skabe viden til et bedre sundhedsvæsen og forbedre befolkningens sundhed og livskvalitet gennem datastøttet udvikling af sundhedsvæsenet? Har du lyst til at arbejde med datamanagment og analyse af forskellige typer af sundhedsdata og programmering af nationalt vedtagne indikatorer til monitorering af behandlingskvaliteten? Så er du måske vores nye kollega på en af RKKP’s adresser i Odense, Århus eller København.

RKKP søger to datamanagere til 2-årige projektstillinger med tiltrædelse snarest muligt til at medvirke til databasernes opstilling til det nye Landspatientregister (LPR3). 
Der er en stilling i Afdeling for databaseområde 1: Hjerte/kar, kirurgi og akutområdet og en i Afdeling for databaseområde 3: Psykiatri, Gynækologi/obstetrik og Kroniske Sygdomme.
 
Om RKKP
I RKKP stræber vi efter høj og ensartet kvalitet i sundhedsvæsnet – til gavn for borgere og patienter i Danmark. Vi understøtter, at der skabes enighed om, hvad der er ”god behandling”, vi analyserer data og producerer viden i tæt samarbejde med klinikere, patienter og ledelser. Det gør vi ved at levere viden og bidrag til læring og forbedring i sundhedsvæsenet. 

RKKP er en netværksorganisation, bygget op omkring ca. 80 kliniske kvalitetsdatabaser, de tilhørende klinisk forankrede styregrupper og RKKP's Videncenter. Videncentret varetager bl.a. support af kliniske kvalitetsdatabaser i relation til epidemiologi, datamanagment/biostatistik, it-drift og udvikling samt koordination og kommunikation. 

De kliniske kvalitetsdatabaser er baseret dels på data fra dedikerede indberetningssystemer, dels - og i stigende grad - på data fra nationale sundhedsregistre som fx Landspatientregistret (LPR) og de regionale elektroniske patientjournaler. 

Vi tilbyder 
  • en dynamisk organisation i rivende udvikling med nye strategiske målområder for 2019-2022
  • en god blanding af drifts- og udviklingsopgaver, hvor vi hele tiden stræber efter at blive bedre 
  • tværfagligt samarbejde i teamstrukturer som bærende element i løsningen af opgaverne 
  • høj faglighed og stærk kollegial støtte og sparring
  • god mulighed for selv at præge den daglige arbejdstilrettelæggelse
  • en uhøjtidelig omgangstone

Dine opgaver
Stillingen som datamanager er afvekslende, og der er gode faglige udviklingsmuligheder inden for RKKP’s opgaveportefølje. 
Du vil indgå i teams sammen med epidemiologer og kontaktpersoner omkring flere af de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser.  Teamet omkring den enkelte database skal ved fælles hjælp og samarbejde varetage indhentning, analyse og afrapportering af data til belysning af udviklingen af behandlingskvaliteten i hele landet og på de behandlende afdelinger.  

Dine opgaver vil blandt andet være:
  • Databehandling af kildedata med henblik på opsætning og vedligehold af indikatoralgoritmer og patientpopulationer i SAS datavarehus, herunder medvirken til databasernes opstilling til LPR3
  • Udarbejdelse af analyser og resultater til kvalitetsdatabasernes årsrapporter
  • Levering data og resultater fra de kliniske kvalitetsdatabaser til de regionale BI-systemer
  • Udtræk af data til forskningsbrug
  • Mødedeltagelse og sparring med databasernes kliniske styregrupper
  • Deltagelse i videreudvikling af fælles metoder, programmer, dataskabeloner og hjælpeværktøjer i RKKP 

Din profil
Vi lægger vægt på, at du:
  • har praktisk erfaring med datamanagment og statistiske analyser, fx Statistisk Proces Kontrol i SAS 
  • gerne har kendskab til SAS Data Integration Studio 
  • gerne har erfaring med håndtering og analyse af sundhedsdata (herunder fx data fra Landspatientregistret)
  • har en relevant akademisk uddannelse, eksempelvis inden for matematik, statistik, bioinformatik, samfundsvidenskab, sundhedsteknologi (el.lign.).
Du kan også være nyuddannet.

Som person er det vigtigt, at du:
  • er selvstændig, ansvarsfuld og grundig i dit arbejde
  • er en teamplayer, der som en naturlig del gerne giver en ekstra hånd med, når det brænder på
  • vil trives med og ser en værdi i at arbejde ud fra fælles retningslinjer og metoder 
  • er analytisk og god til at dykke ned i detaljen og samtidig bevare overblikket 
  • kan indgå i dialog med forskellige faggrupper, både internt og eksternt

Løn og ansættelsesforhold
Stillingerne er 2-årige og med en arbejdstid på 37 timer pr. uge. 
Løn- og ansættelsesvilkår er med udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling af kvalifikations- og funktionstillæg.
 Arbejdssted bliver på en af RKKP's adresser på Odense Universitetshospital, i Regionshuset i Aarhus eller København (Frederiksberg Hospital).

Du kan forvente rejseaktivitet i forbindelse med møder i databaserne og kontakt til øvrige kolleger på RKKP-adresserne.

Ansøgningsfrist
Send os din ansøgning, CV, uddannelsesbevis og evt. andre relevante dokumenter via vores online system senest søndag den 18. august 2019. 
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i Odense den 26. august 2019.
 
Hvis du har lyst til at høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder i afdeling for databaseområde 1, Charlotte Cerqueira på telefon 2921 4916 eller mail chasoa@rkkp.dk eller afdelingsleder i afdeling for databaseområde 3, Katrine Abildtrup Nielsen på telefon 2966 4295 eller mail kaabni@rkkp.dk .
 
Du kan læse mere om RKKP på http://www.rkkp.dk/om-rkkp/ 

Samvirker ▪ troværdighed ▪ engagement ▪ meningsfuldhed






Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

Ansøg nu

Job info

Firma

Region Midtjylland

Arbejdssted

Københavnsområdet, Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg

Jobannoncen oprettet

04. juli 2019

Jobannoncen udløber

18. august 2019