Personalekonsulent

Nordjylland, Nordre Kajgade 1, 9500 Mariagerfjord DK
Vi søger en knivskarp konsulent, som skal rådgive og vejlede vores ledere og nøglemedarbejdere om personaleforhold, samt tage hånd om konkrete personalesager. Du bliver sparringspartner i personalesager og støtter lederne på en række kommunale arbejdspladser.
 
Du bliver også inddraget i Personaleafdelingens øvrige opgaver, herunder forhandlinger med de faglige organisationer, fortolkning af overenskomster og lovstof, formulering af personalejuridiske oplæg med videre.

Stillingen som personalekonsulent er lige noget for dig, hvis du:
 
  • har kendskab til og erfaring med personaleområdet, gerne fra det offentlige
  • ikke går på kompromis med kvaliteten i din opgaveløsning
  • forstår konsulentrollen – og har erfaring med at sparre med ledere
  • formår at arbejde på både operationelt og strategisk niveau
  • har gode analytiske evner
  • er konstruktiv i samarbejdet med andre faggrupper og faglige organisationer.
 
Du får din daglige gang på rådhuset i Hobro, hvor du bliver en del af Center for Byråd, Personale og Strategi. Du kan glæde dig til en arbejdsplads med høj faglighed, gode kolleger og masser af godt humør. Du vil også ofte rykke ud i organisationen, hvor du byder ind med din faglige indsigt og dit vindende væsen.  
 
Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fuldtidsstilling. Ansættelse sker efter gældende overenskomst og med forventet tiltrædelse pr. 1. august 2019. Lønindplacering sker efter nærmere forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
 
Hvis du vil vide mere
Læs mere om stillingen og om organisationen i job- og personprofilen her. 
Kontakt centerchef Flemming Bækby Nielsen på tlf. 23 74 91 68, hvis du har spørgsmål.
 
Ansættelsesproces
Vi forventer at holde første samtale 12. juni 2019 og anden samtale 21. juni 2019. 
Kommer du videre til anden samtale, skal du gennemføre en personprofil og løse en konkret opgave. Du vil få en tilbagemelding på personprofilen ved fremmøde 17. juni 2019.
 
Søg jobbet
Send din ansøgning til Mariagerfjord Kommune via vores hjemmeside.
 
Der er ansøgningsfrist til stillingen 2. juni 2019.
 
Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2019.

Ansøg nu

Job info

Firma

Mariagerfjord Kommune

Telefon nummer

97114698

Arbejdssted

Nordjylland, Nordre Kajgade 1, 9500 Mariagerfjord DK

Jobannoncen oprettet

13 May 2019

Jobannoncen udløber

02 Jun 2019