Lønkonsulent

Københavnsområdet, Kirstinehøj, 7, 2770 Tårnby DK

Vi har behov for at styrke vores danske løn-funktion, for derigennem at kunne understøtte organisationen i den fortsatte vækst og søger derfor en engageret og serviceminded lønkonsulent med direkte reference til den danske HR Manager til vores hovedkontor i Kastrup. Afdelingen består samlet af 3 kollegaer med fokus på den danske organisation bestående af ca. 420 kollegaer fordelt på 7 kontorer.
 
Du vil blive en del af et professionelt og ambitiøst miljø i et arbejdsklima, der er kendetegnet ved engagement, ansvarlighed og en positiv tilgang. Vi arbejder på at være nærværende, tilgængelige og værdiskabende i den daglige drift. Vi har rigtigt travlt men har et ønske om, at kunne bevare den menneskelig tilgang i en ofte hektisk hverdag.
 
Du vil få en vigtig rolle i driften af den samlede lønkørsel, som omfatter løn til flere selskaber og til både funktionærer og lageransatte. Derudover vil du få ansvaret for opgaver indenfor refusionssøgning, ferieregistrering, afstemninger samt vedligehold af stamdata. Du vil ligeledes blive ansvarlig for hele den administrative proces omkring ansættelse og vedligehold af personalehåndbog etc.
Du vil få en høj grad af indflydelse på optimering og videreudvikling af de nuværende rutiner og procedurer og en bred kontaktflade både internt og eksternt.

Din baggrund
Som person er du struktureret og din arbejdsstil er systematisk og effektiv. Det er vigtigt for din succes i rollen, at du har en service- og løsningsorienteret indstilling og at du evner, at kommunikere på en imødekommende og konstruktiv facon. Du kender betydningen af fortrolighed og en respektfuld håndtering af personfølsomme oplysninger. Du trives i et dynamisk miljø, og er indstillet på at gøre det, der skal til, for at få opgaverne løst til tiden. Du har en positiv tilgang til din arbejdsdag og et godt humør.
 
Faglige kvalifikationer
Flere års erfaring fra en lønfunktion, gerne kendskab til Epos Løn
Eventuelt erfaring med 3F overenskomst
En naturlig interesse for IT, specielt med fokus på brugen af EXCEL
Et godt kendskab til lovgivning på personaleområdet
Taler og skriver både danske og engelsk på højt niveau

Har du lyst til at blive en del af et internationalt miljø med en høj grad af faglig stolthed, kan du opretholde en struktureret tilgang og tillægge alle opgaver værdi, er det måske dig vi leder efter.  
 
Ansøgning:
Ønsker du at komme i betragtning til den ledige stilling, så send din ansøgning hurtigst muligt via nedenstående link. Vi forventer at påbegynde samtaler snarest.
 
Yderligere oplysninger:
Du er meget velkommen til at kontakte Pia Nielsen, HR Manager på telefon 2488 2520 eller besøge vores hjemmeside www.scangl.com               

Scan Global Logistics tilbyder individuelle transportløsninger indenfor vej-.sø- eller lufttransport til hele verden. Vi skræddersyer løsninger, der gør hverdagen lettere for vores kunder. Det kræver en professionel og fleksibel tilgang til opgaverne altid at sikre optimale og individuelle løsninger.

Ansøg nu

Job info

Firma

Scan Global Logistics A/S

E-mail

hr@scangl.com

Telefon nummer

32480000

Arbejdssted

Københavnsområdet, Kirstinehøj, 7, 2770 Tårnby DK

Jobannoncen oprettet

16 May 2019

Jobannoncen udløber

11 Jul 2019