Frontfigur for fremtidens Genbrugspladser

Midtjylland, Vestre Engvej, 70, 7100 Vejle DK

Brænder du for miljø, bæredygtighed og førsteklasses betjening af over en halv million besøgende om året? Er du samtidig en visionær leder med erfaring fra affaldsbranchen? Så er du måske vores nye teamleder hos AffaldGenbrug.

Kan du agere i spændet mellem administrativ personaleledelse og driftsledelse? Trives du med at understøtte, at vores ambitiøse mål om høj genanvendelse af affaldet realiseres og giver mening for den enkelte medarbejder i hverdagen? Vil du i samspil med ledere og medarbejdere være med til at udvikle fremtidens genbrugspladser på brugernes præmisser? Vil du være med til udvikling af genbrugspladserne i Give og Børkop, samt Danmarks mest moderne genbrugsplads - det nye Ressourcecenter Vejle?

Vi mangler en kollega til at stå i spidsen for omkring 20 medarbejdere på vores fire genbrugspladser i Vejle, Give, Børkop og Egtved. Som teamleder for genbrugspladserne evner du at inspirere dine medarbejdere, og du går forrest med at møde brugerne i øjenhøjde, så vi sikrer den bedst mulige sortering af affaldet og dermed en høj ressourceudnyttelse.

Jobbet indeholder

  • Ledelse og fordeling af de daglige driftsopgaver
  • Ansvar for aktiviteterne på genbrugspladserne, herunder bl.a.
  • Planlægning, optimering og driftsudvikling af de 4 genbrugspladser
  • Kontrakter og samarbejde med eksterne vedr. drift og vedligehold af genbrugspladserne
  • Ansvar for udvikling og trivsel hos den enkelte medarbejder
  • Ansvar for vagtplanlægning i tæt samarbejde med teamlederen for Produktion og Anlæg
  • Aktiv deltagelse i forbindelse med budgetplanlægning og sikring af budgetoverholdelse
  • Ansvar for gode serviceoplevelser på genbrugspladserne
  • Ambitiøs forretningsudvikling og projektrelaterede opgaver
  • Ansvar for forretningsgange og procedurer, herunder kontinuerlig optimering heraf
  • Tæt sparring med den øvrige del af lederteamet og staben

Ambitiøs leder med erfaring fra affaldsbranchen

Som leder er du nytænkende, og kan spotte nye tiltag til anvendelse af fremtidens teknologier. Du har minimum 3 års erfaring som personaleleder med i baggagen, og du har både det store overblik og sans for detaljen. Du er en stærk kommunikator, der kan motivere og involvere organisationen, så dit team leverer på højeste niveau. Vi er i rivende udvikling og ligger helt i front, når det gælder genanvendelse af affald og anvendelse af de nyeste teknologier, så har du ambitionerne, så har vi rammerne. Hvis du brænder for at gøre en forskel for miljøet og opnå store resultater, så tøv ikke med at sende din ansøgning.

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt leder for AffaldGenbrug, Yvonne Thagaard Andersen på tlf. 29 28 27 45.  

Tjek også vores hjemmeside http://www.vejle.dk/borger/mit-liv/affald-og-genbrug/, hvor du kan få et overblik over nogle af de muligheder, vi tilbyder kunderne og se, hvordan vi generelt kommunikerer.

Løn- og ansættelsesvilkår

Dine løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst og principperne for Ny Løn. Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest muligt og senest 1. august 2019

Ansøgningsfrist er 21. juni 2019

Samtaler forventes gennemført 25. juni 2019, er der brug for en 2. samtale forventes denne gennemført den 28. juni 2019.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning og jobsøgning til din evt. partner. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Lidt mere….

Vejle Kommune har i mere end 25 år været blandt Danmarks førende kommuner, når det handler om at udnytte ressourcerne i affaldet. Det har vi en ambition om også at være i de næste 25 år, og det kræver en plan samt et målrettet og visionært arbejde. Den overordnede plan har vi og den er i gang med at blive gennemført, hvorfor store og spændende opgaver skal løses i den forbindelse herunder med drift og udvikling af nuværende affaldsordninger, renovering og opgradering af genbrugspladserne i Give og Børkop og endelig med nyetablering af helt nyt ressourcecenter i Vejle Nord, som netop er godkendt i Byrådet den 8. maj 2019. Som leder for genbrugspladserne i AffaldGenbrug indgår du i det samlede lederteam i Teknik & Miljøforvaltningen samt i ledelsesteamet for området Natur, Vej & Genbrug og ikke mindst i lederteamet i AffaldGenbrug. Du refererer til afdelingslederen for AffaldGenbrug.

 

 

 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=7522466b)Ansøg nu

Job info

Firma

AffaldGenbrug

Telefon nummer

76812810

Arbejdssted

Midtjylland, Vestre Engvej, 70, 7100 Vejle DK

Jobannoncen oprettet

06 Jun 2019

Jobannoncen udløber

21 Jun 2019