UX-designer med udviklerbaggrund til spændende agil udviklingsplatform

Midtjylland, Olof Palmes Alle 25, 8200 Aarhus DK
Vil du være med til at realisere målsætninger i Region Midtjyllands nye ambitiøse digitaliseringsstrategi? Ønsker du at være med til at inspirere og sætte DevOps-rammerne for en af Danmarks største it-afdelinger? Og har du et DevOps-mindset - og lysten til at videreudvikle vores helt nye mikroserviceplatform? Så brug lige et par minutter på dette opslag, for det er dig, vi leder efter.
 
Vi vil styrke udviklings- og innovationskraften på tværs af hele Region Midtjylland. Vi har derfor etableret en åben platform til agil udvikling, hvor vi udvikler og afprøver nye it-digitale løsninger - i samarbejde med klinikere, patienter, leverandører og eksterne parter. Vores vision er, at DevOps er en integreret del af kulturen i vores agile udviklingsteams. Den rejse er startet, og du skal være med til at præge den.

Platformen består af microservices og er baseret på Kubernetes, og vi har allerede de første løsninger i drift. Vores ambitioner går dog langt videre, og vi søger derfor en profil med udviklerbaggrund, som brænder for at arbejde med hurtig udvikling af nye it-løsninger i form af f.eks. pretotyping og udvikling af konkrete apps til klinikere, patienter og medarbejdere. Teamet får til opgave at videreudvikle og drifte platformen, så vi kan levere nye it-løsninger til klinikken, hvor vi kommer fra ide til løsning på få måneder.

Opgaver
Du skal først og fremmest være med til at bringe pretotyping ind i It-afdelingen og ud blandt vores klinikere og patienter. Det bliver en strategisk vigtig opgave for dig at vise, hvordan ideer og behov kan omsættes til konkrete prototyper og mockups på IOS, Android eller Web – inden for en kort tidshorisont, så vi hurtigt kan få afprøvet nye ideer og løsninger.

 Dine opgaver omfatter blandt andet:
  • Indgå i udviklingsprocesser med klinikere, patienter og eksterne samarbejdspartnere
  • Omsætte ideer og behov til mockups og prototyper
  • Kode applikationer til mobile enheder
  • Samarbejde med resten af teamet om udvikling af DIAS og services til forretningen
  • Være rådgiver og samarbejdspartner for eksterne leverandører af applikationer på platformen
Hvem er du
Du har et solidt teknisk fundament – gerne ud fra en ’mobile first’ tilgang, og du kan omsætte ideer og behov til kode. Du har viden om og hands-on-erfaring med pretotyping og udvikling af webbaserede applikationer (Web Apps). Det er ikke så vigtigt, hvor mange års erfaring du har inden for feltet. Det vigtigste er dit mindset, og at du evner at se muligheder og har mod på at afprøve nye veje. Du må derfor gerne være nyuddannet med en uddannelse inden for it. Det helt afgørende er, at du har lyst til at være med til at starte noget nyt op, være med til at drive det frem og lære nyt under vejs – både alene og i samarbejde med resten af teamet.
 
Jobbet er tværgående med en bred kontaktflade, så du har gode samarbejdsevner og nemt ved at skabe relationer. Det er vigtigt, at du som person besidder en smittende positiv energi og har et indre drive for konstant at levere ny funktionalitet. Du kan motivere dig selv til at fastholde et højt udviklingstempo – og går til nye opgaver med frisk mod og glæde ved at afprøve nyt.

Vi har brug for dit øje for at se udviklingsmuligheder, men du kan også finde ro i at sikre orden og struktur. Du er ikke bange for at ytre din mening, og du udviser sund fornuft i dine beslutninger. Du inddrager andres kompetencer og fagligheder, men for dig falder det helt naturligt at bidrage til fælles succes i teamet.

Kan du lide dialog, dygtighed og dristighed? Det er værdierne hos os
Du bliver del af et nyoprettet DevOps-team, der består af en gruppe på 4 personer samt 6 medarbejdere fra vores Drift-, Udvikling- og Produktkontorer.

Du kommer ind i en "startup-kultur" baseret på en DevOps-tilgang, hvor du har store muligheder for at få indflydelse på både opgaver, processer, metoder og redskaber. Dine projekter og opgaver bliver meget varierede, og du kommer til at arbejde både selvstændigt og i samarbejde med kollegaer. Udviklingsarbejdet vil ske som en dynamisk proces med stort fokus på vidensdeling og løbende sparring.

Du kommer til at arbejde sammen med engagerede kolleger fra hele it-afdelingen, der brænder for at gøre en forskel i et komplekst systemlandskab med store datamængder og høje krav til performance. Vores omgangstone er afslappet og humoristisk, og vi lægger vægt på, at det skal være sjovt at gå på arbejde samtidigt med, at vi har et højt fagligt niveau. Vi bestræber os på at arbejde efter agile prin­cipper, og samarbejde og faglig sparring er en vigtig del af hverdagen.

Vi tror på, at samarbejde på tværs og løbende efteruddannelse er med til at skabe et godt arbejdsklima, hvor vi lærer nyt og inspirerer hinanden. Derfor arbejder vi målrettet med strategisk kompetenceudvikling og tilbyder dig gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Hos os er ledelse og samarbejde baseret på tillid, vores værdier og på vores samarbejdsværdier, der vægter evnen til at kunne samarbejde professionelt ligeså højt som faglig kompetence.

Du får fra første dag en mentor, som du kan sparre med om faglige interesser og praktiske spørgsmål. Vi sørger for et tilpasset introduktionsforløb og en seriøs og interesseret opfølgning efter din ansættelse. Vi arbejder for at skabe de bedste rammer, så du kan udvikle dig og blive endnu dygtigere.

Mød vores netværksspecialist Peter fra It-drift og hør, hvad han siger om at arbejde i It-afdelingen.

Er du interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Kristoffer Stegeager på 2347 6176 eller krsteg@rm.dk eller it-udviklingschef Nikolaj Holm Bramsen på 2463 0103.

Send din ansøgning hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende, og du må inden samtalen forvente at skulle udfylde en personprofil.

Digitalisering på patientens og borgerens præmisser
It-afdelingen består af 430 medarbejdere. Vi udvikler, drifter og supporterer it for de 36.000 brugere på hospitaler, institutioner og koncernstabe i midtjylland. Vi er specialister i at udvikle samspillet mellem teknologien og de sundhedsprofessionelle. Vores strategi bygger på udvikling af digitale løsninger på patienternes og borgernes præmisser. Digitale løsninger skal gøre det nemmere at være ansat i regionen og nemmere at være borger.

Læs også om vores Service Desk, der flere år i træk har fået tildelt CSR-mærke for social ansvarlighed.

Du kan læse mere om It-afdelingen på www.it.rm.dk

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale


 

Ansøg nu

Job info

Firma

Region Midtjylland

Arbejdssted

Midtjylland, Olof Palmes Alle 25, 8200 Aarhus DK

Jobannoncen oprettet

24 May 2019

Jobannoncen udløber

23 Jun 2019