Microsoft Dynamics Nav konsulent til Danæg Group IT i Christiansfeld

Sønderjylland, Danægvej 1, 6070 Kolding DK

Brænder du for implementering, videreudvikling og optimering af ERP-systemer, er du måske vores nye kollega.

Om stillingen
Med stor berøringsflade i hele koncernen, bliver du vores daglige projektleder på igangværende implementering af seneste version af Microsoft Dynamics NAV i koncernen samt en helt central person i den fortsatte udvikling heraf samt supporten til brugerne.

Primære opgaver og ansvarsområder

  • Projektleder/projektdeltager i løbende projekter – lige fra analyse- og designfase, til udvikling, test og implementering.
  • Medansvar for optimering og tilpasning af procedurer og forretningsgange relateret til ERP.
  • Aktiv sparringspartner for procesejerne.
  • Support til Dynamics NAV brugere indenfor alle processer.
  • Uddannelse og workshops for brugere og superbrugere.
  • Håndtere brugerstyring (oprettelser, tildeling af rettigheder etc.) og forestå opsætninger.

Din profil

  • Indgående erfaring med ERP generelt og Microsoft Dynamics NAV i særdeleshed.
  • Erfaring med salg, produktionsstyring og sporbarhed og gerne indenfor fødevarer.
  • Relevant teoretisk uddannelse.
  • En god og veludviklet forretnings- og økonomiforståelse.
  • Projektleder erfaring.
  • IT teknisk forståelse.
  • Du behersker dansk og engelsk såvel mundtligt som skriftligt og kendskab til svensk vil være en fordel.

Som person er du kendetegnet ved et højt energiniveau og en selvstændig indgangsvinkel til arbejdsopgaverne. Du arbejder resultatorienteret og engageret med præcis den kombination af indlevelsesevne og vedholdenhed, som kræves for at gennemføre succesfulde forandringsprocesser. Dertil kommer, at du kan kommunikere åbent og imødekommende på alle niveauer i organisationen.

Vi tilbyder et udfordrende og selvstændigt job med mulighed for at præge både din egen og DANÆGs udvikling fremadrettet. Hertil kommer et åbent og uformelt arbejdsmiljø samt gode og velordnede ansættelsesforhold. Lønnen forhandles individuelt på et niveau, der modsvarer stillingens krav og dine kvalifikationer.

Vi glæder os til at byde dig velkommen snarest muligt, så send straks din ansøgning og CV via https://www.danaeg.dk/kontakt/ledige-stillinger Venligst bemærk, at ansøgningerne behandles løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CFO Hans Christian Lei på 73 26 16 65

Ansøg nu

Job info

Firma

Danæg Holding A/S

Telefon nummer

73 26 16 00

Arbejdssted

Sønderjylland, Danægvej 1, 6070 Kolding DK

Jobannoncen oprettet

25 May 2019

Jobannoncen udløber

20 Jul 2019