Indholdsproduktion til Helbredsprofilen.dk

Øvrige Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø DK

I Region Sjælland styrker vi i disse år kommunikationen med patienter og pårørende via film

På helbredsprofilen.dk udvikler og samler Region Sjælland i disse år en række patientstøtteværktøjer til borgere med længerevarende sygdom, som eksempelvis KOL, hjertesygdom, slidgigt og psykisk sygdom. Her formidles viden om sygdom og livet med sygdom primært i form af korte film. Viden formidles af læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og andre relevante fagpersoner. Det er også her, at der formidles viden fra andre, der lever med sygdom, og deres pårørende. Mange bruger således Helbredsprofilen.dk til at finde fortællinger og få inspiration til den hverdag, der skal fungere på trods af sygdom.

Efterspørgslen er stor, og vi søger derfor en kollega mere, som kan bidrage med projektledelse af indholdsproduktion, herunder filmproduktion, og som kan facilitere workshops og præsentere helbredsprofilen.dk, for de mange interesserede samarbejdspartnere.

E-hospitalet – en del af Det Nære Sundhedsvæsen

Du bliver placeret i regionens nye virksomhedsområde Det Nære Sundhedsvæsen, der har ansvar for en række udviklingsaktiviteter i samarbejde med sygehuse, kommuner, praksissektoren og borgere. Vi har fokus på borgerens vej gennem det sammenhængende sundhedsvæsen, og vi søger at understøtte borgernes egne ressourcer og dermed øge muligheden for at kunne tage vare på eget helbred.

Helbredsprofilen.dk

På helbredsprofilen.dk ønsker vi at sætte ny standard for god information, målrettet borgeren med længerevarende sygdom og dennes pårørende. Desuden bruges Helbredsprofilen.dk til kompetenceudvikling af flere medarbejdergrupper og af elever og studerende under uddannelse i sundhedsvæsenet. Vi anvender flere medieplatforme til formidling af faglig viden om sygdomme, fortalt af sundhedsfaglige, og hverdagserfaringer fortalt af dem, som lever med sygdommen.

Dine opgaver

Du skal være projektleder i produktion af indhold til Helbredsprofilen.dk. Du skal være med til at producere film, der formidler faglig viden om sygdomme. Film hvor borgere frit fortæller om deres hverdag med sygdom, og hvor der skal arbejdes med at få materialet frem til dem der har brug for at kende mere.

Dit arbejde indgår som en del af en større helhed, og du er god til at kommunikere med andre faggrupper alle steder i sundhedsvæsenet. Samtidigt bliver du en del af et lille team med 6 dedikerede kolleger.

Faglige kvalifikationer

Din baggrund kan være cand.mag. i film- og medievidenskab, i dansk, i kommunikation, eller måske er du journalist.

Vi har store forventninger til dine faglige færdigheder og til dine samarbejdsevner. Konkret er det vigtigt, at:

  • Du er god til dansk i skrift og tale. Det falder dig naturligt at omskrive fagsprog til dansk for alle.

  • Du kan arrangere og facilitere workshops, for borgere og for højt specialiseret fagfolk.

  • Du har forståelse for, hvad en hjemmeside skal kunne, når det gælder tilgængelighed og brugervenlighed.

  • Du kan styre et emneområde fra start til lancering og er hjemmevant i brug af data, der understøtter dit arbejde.

  • Du kender sundhedsvæsenet og ved, hvordan sundhedsvæsnet arbejder, meget gerne som tidligere ansat eller nær samarbejdspartner.

  • Vi har egen fotograf, men i samarbejdet forventes det, at du kan for redigere interviews og lave en overordnet struktur på en timeline i Premiere Pro.

Hvis du så også

  • Finder det spændende at arbejde med formidling til nogen, der pga. af deres situation, har særlige behov for at kunne forstå det du vil formidle.

  • Kendskab af hvordan man bruger et kamera på manual mode, muligvis som b-kamera.

  • Basis kendskab til After Effect.

Dine erfaringer

Du har rutine i:

  • Organisering og koordinering af et produktionsforløb fra start til slut.

  • Projektledelse omkring projektet og ved implementering af indholdet

  • Samarbejde med urutinerede deltagere og statister, typisk patienter, pårørende og sundhedsfagligt personale der ikke skolet i formidling.

Vi arbejder i hele Region Sjælland og samarbejder på tværs af sektorer. Der vil derfor forekomme en del aktivitet ud af huset, hvilket kan kræve nogen fleksibilitet i forhold til arbejdstid.

Du bedes dokumentere dine erfaringer med at producere film i ansøgningen gerne ved at angive links, hvorfra vi kan se projekter du har produceret – og med referencer, som kan bekræfte dit arbejde.

Ansættelsen er fast med forventet start 1. august 2019.

Vi tilbyder dig

Jobbet er selvstændigt med eget funktionsområde, men du er også en vigtig del af Helbredsprofilens team. I teamet projektorganiserer vi vores opgaver, men bidrager også til det øvrige arbejde i E-hospitalet, Det Nære Sundhedsvæsen og Region Sjælland som helhed.

Vi har en uformel og omsorgsfuld omgangstone, flekstidsordning og gør os umage for at være en familievenlig arbejdsplads.

Løn og ansættelsesforhold efter overenskomst. Sidste frist for ansøgning er 6. juni 2019 ansættelsessamtaler afholdes 12.juni 2019.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til ovenstående eller ønsker at høre yderligere om stillingen er du velkommen til at kontakte Anne Dalhoff, teamleder på mobil 51 33 91 27, eller Anne Hjortshøj, enhedschef i E-Hospitalet på mobil 23 29 77 37.

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 18.000 medarbejdere og et budget på 19 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Ansøg nu

Job info

Firma

Region Sjælland

Arbejdssted

Øvrige Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø DK

Jobannoncen oprettet

14 May 2019

Jobannoncen udløber

06 Jun 2019