Tekstforfatter til barselsvikariat

Nordjylland, Øster Uttrup Vej, 1, 9000 Aalborg DK

En af TECHCOLLEGEs kommunikationsmedarbejdere går på barsel i september, og vi søger derfor én, der kan udfylde jobbet imens. Vil du gerne bruge dine kompetencer i en varieret hverdag med et meningsfuldt mål? Så er chancen her nu.  

Dine arbejdsopgaver hos os
Som en af to kommunikationsmedarbejdere på et kontor, der servicerer mange afdelinger, vil du komme til at arbejde med et bredt spektrum af kommunikationsopgaver: Du skriver tekst til hjemmesider, intranet, infoskærme, sociale medier, radiospots, nyhedsbreve og et hav af forskellige tryksager – ligesom du læser korrektur på næsten alt, der produceres på kontoret og lægges på skolens hjemmesider. Desuden optager du små videoklip til de sociale medier og hjemmesiderne.

Du vil komme til at arbejde med vores CMS Umbraco samt Click Dimensions.

Sidst men ikke mindst bidrager du til teamets fælles kreative og praktiske opgaver – fx at udtænke nye koncepter, opstille messestande og gennemføre skolens større events.

Vi forventer, at du…

  • har en god sprogsans og evner at skrive elegant og fejlfrit.
  • kan skrive modtagerorienteret til mange forskellige fag- og aldersgrupper.
  • er en ørn til retstavning og kommaregler, da korrekturlæsning udgør en stor del af arbejdsopgaverne.
  • er diplomatisk anlagt med gode samarbejdsevner.
  • evner at arbejde selvstændigt.
  • er omhyggelig med dit arbejde.
  • har flair for it og er vant til at producere indhold til de sociale medier.
  • er åben for konstruktiv faglig kritik og for at lære nyt.
  • har mod på at lære en stor, politisk styret organisation at kende.
  • har en relevant uddannelse i kommunikation, dansk eller lignende.

Vi tilbyder
37 arbejdstimer om ugen, primært kl. 8-16 mandag-torsdag, fredag kl. 8-13.
Du vil få kompetente og engagerede kolleger, som glæder sig til at hjælpe dig godt i gang på vores fælleskontor på Øster Uttrup Vej. Her er en god stemning og alle hjælper hinanden.

Ansættelse og løn
Tiltrædelse 9. september 2019. Ansættelsens varighed forventes at være ca. 8 mdr. med mulighed for forlængelse. Du vil blive aflønnet efter dine kvalifikationer.

Ansættelse vil ske efter relevant overenskomst mellem Finansministeriet og Dansk Journalistforbund eller Akademikere i staten (AC) afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Aflønning fastsættes på den uddannelsesmæssige baggrund og dine erfaringer og kvalifikationer.

Sådan søger du jobbet
Skriv om dig selv og dine forudsætninger for at mestre jobbet. Forklar os, hvorfor vi skal vælge dig. Klik på knappen nederst på siden og send din ansøgning, dit CV og evt. andre relevante links til os senest den 7. august 2019. Tror vi, at du kunne være den rette, indkalder vi dig til en samtale i uge 34 2019.

Vil du vide mere?
Vil du vide mere om jobbet, så ring til afdelingsleder Helle Mølbach Rubien på telefon 2526 6132. Du kan læse mere om skolen på www.techcollege.dk.

Om TECHCOLLEGE
TECHCOLLEGE er en af de største erhvervsskoler i Danmark. Vi udbyder erhvervsuddannelser, HTX og EUX. Vi tilbyder desuden efter- og videreuddannelse for faglærte samt aftenkurser for private. Samlet set har TECHCOLLEGE syv adresser, cirka 3500 fuldtidselever og kursister og omkring 600 medarbejdere.

Ansøg nu

Job info

Firma

TECHCOLLEGE

Arbejdssted

Nordjylland, Øster Uttrup Vej, 1, 9000 Aalborg DK

Jobannoncen oprettet

04. juli 2019

Jobannoncen udløber

07. august 2019