Løntilskud - kommunikationsmedarbejder

Midtjylland, Særkærparken, 144, 7500 Holstebro DK
Inden du søger dette job, skal du undersøge, om du er berettiget til at få et job med løntilskud. Hvis du er i tvivl, skal du kontakte dit lokale Jobcenter. Hvis du er blevet henvist til en af Jobcentrets samarbejdspartnere, er det dem, som du skal spørge. Din arbejdsgiver skal have jobbet godkendt skriftligt af Jobcentret, inden du påbegynder en ansættelse med løntilskud.

Løntilskudsstilling som Kommunikationsmedarbejder med fokus på opstart og igangsættelse af SoMe-indsatsKan du skabe gode resultater, ny udvikling og lave strategi for SoMe både på nationalt og internationalt plan? Tænder kultur, mangfoldighed og diversitet noget i dig og synes du det er vigtigt at kunstneriske oplevelser når ud til endnu flere? Tiltaler det dig at skulle arbejde med kulturelle aktiviteter, som finder sted både i det helt nære miljø her i Holstebro og til de fjernere egne så som Kina, Sydamerika og Europa?

Så er en løntilskudsstilling på Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatret måske noget for dig?

På Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatret er vi i færd med at banke en ny SoMe indsats op og her har vi brug for dig som er ekspert på området til at lægge en klar sti, som vi sammen kan videreføre. Vi er et teater med utrolig mange bolde i luften og med teater -og kulturaktiviteter for mennesker i alle aldre og med mange forskellige kulturelle baggrunde. Som ansat hos os skal du kunne lide at arbejde i et kulturelt og internationalt miljø, hvor kunstnerisk passion ofte danner baggrund for slagets gang. 

Du skal være i stand til at arbejde selvstændigt og god til at handle på de muligheder, du ser – og opsøger. På Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatret producerer vi teater, huser gæstespil og laver forskellige teaterprojekter både i Danmark og i udlandet. Vi er et teaterlaboratorium med mange bolde i luften. Hos os får du erfaring med både den nationale og internationale scenekunstverden. Hver år afholder vi forskellige festivaler og workshops, hvor deltagere fra hele verden rejser til Holstebro for at lære om Odin Teatret. Vores ensemble besøger årligt mellem 10-15 lande på vores turneer, arbejder med internationale teaterprojekter og arrangerer forskellige festivaler som Transit Festival, Holstebro Festuge, Odin Uge mm. Vi er 28 fastansatte fra 11 forskellige lande og selve teatret er altid fyldt med interessante teaterkunstnere fra forskellige dele af verden.

Vi er en projektorienteret arbejdsplads, hvor alle arbejdere har del i flere forskellige projekter og alle jonglerer med mange bolde i luften. Det giver sus i maven med spændende projekter, men det skaber også travlhed i kommunikationsteamet. Din stilling kommer til at fokusere på arbejde med sociale medier (hovedsageligt facebook og instagram), brandingstrategi, PR-arbejde og evt. hjælp til ajourføring af hjemmeside. Skulle du have andre kompetencer indenfor kultur – og teaterområdet, kan din arbejdsbeskrivelse muligvis udvides indenfor dine kompetenceområder. 

Brænder du for teater og kulturprojekter med børn og unge kan der være muligheder for inddragelse i nogle af vores projekter med børnekulturlaboratoriet Lab-lab.

Ansøg via e-mail

Job info

Firma

NORDISK TEATERLABORATORIUM /ODIN TEATRET

E-mail

annamarie@odinteatret.dk

Telefon nummer

24466406

Arbejdssted

Midtjylland, Særkærparken, 144, 7500 Holstebro DK

Jobannoncen oprettet

04. juli 2019

Jobannoncen udløber

05. august 2019