Økonomiassistent/controller til projektstyring

Københavnsområdet, Gammel Kongevej, 15, 1610 København DK

Caritas Danmark søger en økonomiassistent/controller med faglig indsigt i regnskab og bogholderi til administration af vores nationale og internationale projekter. Du får et stort selvstændigt ansvar og vil være et vigtigt omdrejningspunkt i vores organisation.

  • Har du erfaring med projektregnskaber og administrative krav fra institutionelle donorer?
  • Er du glad for pivottabeller og store datamængder?
  • Har du en god analytisk sans og et skarpt blik for detaljer?
  • Arbejder du struktureret og løsningsorienteret, og trives du med selvstændig prioritering?

Så vil vi gerne høre fra dig!

 

Vi ønsker en medarbejder, der:

  • har en solid økonomisk baggrund og kan forholde sig kritisk til data
  • kan håndtere store datamængder i Excel og har kendskab til bogføring (gerne C5)
  • har indgående kendskab til projektstyring og projektregnskaber
  • gerne har erfaring med håndtering af DANIDA-midler og evt. ECHO-midler
  • har gode engelskkundskaber i skrift og tale
  • er en empatisk, initiativrig og imødekommende kollega, der bidrager til fællesskabet
  • er fleksibel og kan arbejde med korte deadlines – og stadig bevare overblikket og det gode humør
  • har lyst til, og gerne erfaring med, at arbejde i en kirkelig hjælpeorganisation

Yderligere oplysninger og ansøgningsproces
Vi tilbyder en spændende 37-timers stilling - se det fulde stillingsopslag på www.caritas.dk.

Ansøgningsfrist: Onsdag den 24. april 2019 kl. 12.00

 

Caritas Danmark er Den katolske Kirkes humanitære hjælpeorganisation

Vi vil forandre verden! Caritas Danmark yder humanitær og langsigtet udviklingsbistand i en række lande. I Danmark laver vi socialt arbejde og påvirker den politiske dagsorden – alene eller sammen med andre civilsamfundsorganisa-tioner. Midlerne til arbejdet kommer fra Caritas Danmarks bagland, Udenrigsministeriet, fonde og andre donorer.

Vi er en del af et globalt fællesskab - Caritas Danmark er stiftende medlem af Caritas Internationalis, der arbejder i over 200 lande og territorier. Grundlaget for vores arbejde er Den katolske Kirkes sociallære, som afspejles i vores værdier: Respekt, Fællesskab og Solidaritet.

 

 

Ansøg nu

Job info

Firma

CARITAS DANMARK

E-mail

caritas@caritas.dk

Telefon nummer

38180005

Arbejdssted

Københavnsområdet, Gammel Kongevej, 15, 1610 København DK

Jobannoncen oprettet

12 Apr 2019

Jobannoncen udløber

07 Jun 2019