Studentermedhjælper til rådgivnings og revisionsvirksomheden BDO København

Københavnsområdet, Havneholmen, 29, 1561 København DK

Er du struktureret, analytisk, detaljeorienteret og god til tal? Brænder du for at arbejde i en dynamisk hverdag med mange bolde i luften, og har du samtidig en god forretningsforståelse?

Så har BDO det perfekte studiejob til dig!

Jobbet
Du vil blive ansat i afdelingen for forretningsudvikling, salg, marketing og administration, hvor opgaverne bliver inden for alle afdelingens ansvarsområder, som dækker meget bredt. Der vil også blive tale om rutineopgaver til tider. Din vigtigste opgave bliver at understøtte vores kontorleder med at udvikle BDO i København til branchens bedste og mest proaktive revisions- og rådgivningsvirksomhed.

Du skal være med til at understøtte alle processerne igennem udarbejdelse af analyser, præsentationer, rapporter til ledelsen samt salgs- og tilbudsmateriale og meget andet. Du vil dermed få en masse spændende og brugbar viden om blandt andet strategi og forretningsudvikling, der vil give dig de bedste kort på hånden, når studiebøgerne en dag skal lægges på hylden.

Vi forventer, at du kan arbejde 15-20 timer om ugen fordelt på 2-3 dage, men er naturligvis fleksible i eksamensperioder.

Faglige kompetence

  • Du er godt i gang med en relevant videregående uddannelse på fx RUC, KU eller CBS og har gerne minimum 2 år tilbage af studiet.
  • Du har et højt fagligt niveau og brænder for at arbejde med tal og forretningsudvikling samt omsætte din teoretiske viden til resultater i praksis.
  • Du er hjemmevant i Excel på et højere niveau og har generelt solide IT-kompetencer.
  • Du har sans for den afgørende detalje og dansk retskrivning, og er generelt god til at videreformidle information.

Personlige kompetencer

  • Du er positiv, udadvendt, serviceminded og fleksibel.
  • Du trives med mange bolde i luften og evner at holde hovedet koldt i pressede situationer.
  • Du har et stort gåpåmod, er åben over for nye opgaver og er ikke bange for at tage fat.
  • Din tilgang til opgaver er struktureret og analytisk, og du kan både arbejde sammen med andre og selvstændigt.

Kort om BDO

 BDO er landets fjerdestørste revisions- og rådgivningsvirksomhed med mere end 1.200 handlekraftige og engagerede medarbejdere. På Havneholmen 29 i København V er vi ca. 250 medarbejdere og er i stærk vækst. Vores kunder er lige fra de små og mellemstore til de større internationale kunder. BDO medvirker til at skabe sund vækst for virksomheder og personerne bag gennem engageret og fremadrettet revision og rådgivning.
BDO International er en af verdens største rådgivnings- og revisionsorganisationer med repræsentation i mere end 160 lande worldwide.  

Har du spørgsmål?

Du er velkommen til at kontakte Nikolaj Klink på NKP@bdo.dk, som de sidste 2 år har siddet med nogle af de opgaver som du også kommer til at arbejde med


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=c08c3001)Ansøg nu

Job info

Firma

BDO København

Kontaktperson

Anette Bjarkmann

Telefon nummer

25424032

Arbejdssted

Københavnsområdet, Havneholmen, 29, 1561 København DK

Jobannoncen oprettet

12 Jun 2019

Jobannoncen udløber

11 Jul 2019