Miljømedarbejder til tilsyn med virksomheder i Ishøj Kommune

Københavnsområdet, Baldersbækvej 6, 2635 Ishøj DK

Center for Park, Vej og Miljø i Ishøj Kommune søger en erfaren miljømedarbejder til at føre tilsyn med miljøforhold på virksomheder og behandle henvendelser om miljøgener. Det forventes, at du har erfaring med de opgaver, som stillingen indebærer og har forståelse for, at din rolle indeholder både myndighed og service overfor borgere og virksomheder. Derudover ønsker vi en faglig stærk medarbejder, der har erfaring med at bidrage til lokalplaner og kommuneplaner samt udarbejde miljøgodkendelser.

Ishøj Kommune har indgået et forpligtende samarbejde med Vallensbæk Kommune, hvilket betyder, at Ishøj Kommune fungerer som miljømyndighed i begge kommuner.

Vi er 5 miljømedarbejdere og en afdelingsleder i Miljøafdelingen, som er en del af Center for Park, Vej og Miljø med ca. 70 medarbejdere. Hos os har den enkelte medarbejder travlt. Du skal derfor selv kunne tilrettelægge arbejdsdagen, hvilket kræver, at du er god til at skabe overblik og prioritere opgaverne, så du også har overskud til at have det sjovt og være social med dine kolleger. Da Ishøj er en mindre kommune, lægger vi vægt på at netværke med vores nabokommuner, og hvor vi ellers kan dele viden.

Vores primære IT-programmer er Officepakken, SBSYS til dokumenthåndtering og Geoenviron til faglig sagsbehandling.

Stillingen er en fuldtidsstilling med Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

Vi forventer at holde første runde ansættelsessamtaler den 28. og 29. august 2019. Hvis du bliver udvalgt til kandidat til anden runde ansættelsessamtaler, forventer vi, at de afholdes den 2. september 2019 med henblik på, at du tiltræder snarest muligt.

Ansøg nu

Job info

Firma

Ishøj Kommune

Arbejdssted

Københavnsområdet, Baldersbækvej 6, 2635 Ishøj DK

Jobannoncen oprettet

03. juli 2019

Jobannoncen udløber

18. august 2019