Agronom | Griseproduktion og foderoptimering | Bornholms Landbrug & Fødevarer

Bornholm, Rønnevej, 1, 3720 Bornholm DK

Har du viden og erfaring indenfor griseproduktion og interesse for at blive rådgiver for de bornholmske griseproducenter med foderoptimering som speciale? Så kunne dette job hos Bornholms Landbrug & Fødevarer være noget for dig.

Jobbet
Du bliver en del af den bornholmske fødevarebranche, som er en stor del af samfundet og som i den grad er en del af den danske eksport til resten og verden og dermed er værdiskabende for Danmark.
Bornholms Landbrug & Fødevarer er en dynamisk virksomhed, der er i konstant udvikling for at skabe den bedste bundlinje for vores landmænd, virksomheder, medlemmer og kunder. Jobbet er et teamwork, hvor en stor grad af faglig koordination mellem afdelingerne på Bornholms Landbrug & Fødevarer og faglige samarbejdspartnere i dansk rådgivning om griseproduktion, Danish Crown m.fl. er en forudsætning for opgavernes løsning.

Der er global efterspørgsel på dansk grisekød, og på Bornholm er landmændene blandt de bedste i Danmark til at producere de efterspurgte varer. Det kræver dog en konstant udvikling i at forblive i markedet og det er den udvikling, som du i jobbet her på Bornholms Landbrug & Fødevarer bliver en del af.

Om dig

J
obprofil:
Du skal have kendskab til griseproduktionen i Danmark, om du er erfaren eller nyuddannet er ikke afgørende.

Du skal mestre evnen til at formidle viden og udvikle handleplaner for forandringer og forbedringer hos producenterne. Du skal kunne analysere dig frem til forbedringspunkter og fastholde producenterne på disse.

Du er:
Selvstændig, initiativrig og resultatorienteret med tro på egne evner.
En lyttende person, men også talende.

Du har:
En uddannelse som Agronom eller lignende med både teoretisk og praktisk kendskab og viden om griseproduktionen i landbruget. Det er en fordel at du kommer med en erfaring som rådgiver, men er ikke afgørende. Det vil være en fordel, at du har personlige ledelsesmæssige kompetencer.

Du kan:
Holde dig selv kørende og være fleksibel.
Begejstre dine nye kolleger og motivere landmænd og kunder til forbedringer.
Arbejde tværfagligt og engagere dig i udvikling af virksomheden og personalet.

Du tilbydes

  • Et job med Bornholm som base, hvor vi evt. hjælper med at finde et job til din bedre halvdel, hjælper dig med alle de praktiske forhold, når du vælger at bosætte dig i et af de skønneste steder i Danmark.
  • At blive en del af et lokalsamfund med relationer, den skønneste natur i baghaven, mulighed for at bosætte sig billigt og få et liv i trygge rammer for børn og familie.
  • En spændende arbejdshverdag, hvor du ikke kun tager på arbejde for at hive en løn hjem, men i stedet er en del af fællesskabet på kontoret og en del af fællesskabet i branchen.
  • At arbejde et sted, hvor der er højt til loftet, fokus på trivsel, respekt og anerkendelse om din person og præstation.
  • Et job, hvor du kan udvikle dig selv på både det personlige og professionelle plan og skabe dig selv en karriere.
  • En løn der er balanceret af kompetencer, præstationer og øvrige forhold i virksomheden.

Interesseret?
Kontakt vores direktør, Thomas Bay Jensen, på tlf. 5690 7801 og få en snak om dine muligheder der ligger lige for og på længere sigt.

Kontakt også meget gerne vores afdelingsleder Stig Andersen, for at høre mere om stillingen og arbejdet på 56907820.

Ansøgning
Du er velkommen til at sende din ansøgning og CV til tbj@blf.dk mærket ”Agronom” i løbet af 3. kvartal. Ansættelse bliver sidst i 2020 eller efter aftale.

Bornholms Landbrug & Fødevarer
Bornholms Landbrug & Fødevarer er en landbrugsfaglig organisation med ca. 700 medlemmer. Vi har som formål at varetage medlemmers faglige, økonomiske, sociale og kulturelle interesser. Udover at være en forening er vi en virksomhed med 30 ansatte, der primært rådgiver landmænd og fødevareproducenter og i en vis udstrækning andre SMV’er. Bornholms Landbrug & Fødevarer er medlem af Landbrug & Fødevarer. Læs mere om Bornholm Landbrug & Fødevarer her: http://blf.dk/

Ansøg via e-mail

Job info

Firma

Bornholms Landbrug & Fødevarer

E-mail

tbj@blf.dk

Telefon nummer

56907801

Arbejdssted

Bornholm, Rønnevej, 1, 3720 Bornholm DK

Jobannoncen oprettet

03. juli 2019

Jobannoncen udløber

28. august 2019