Anæstesisygeplejersker til Operation og Opvågning, Regionshospitalet Horsens, søges

Midtjylland, Sundvej 30, 8700 Horsens DK
Brænder du for at yde anæstesiologisk sygepleje i et arbejdsmiljø der er præget af vekselvirkningen mellem akut og elektivt arbejde?
Er du innovation og kan selvstændig varetage opgaver i forhold til at sikre kvaliteten samt den faglige udvikling? Så er det netop dig vi søger som anæstesisygeplejerske.
 
Stillingen er på 37 timer/uge til besættelse senest 1. oktober gerne tidligere og vil være vagtbærende efter oplæringsperioden.
 
Vi forventer at du:
  • Er uddannet anæstesisygeplejerske.
  • Har ajourført viden indenfor anæstesiologisk sygepleje.
  • Besidder gode kommunikations- og samarbejdsfærdigheder.
  • Har en positiv, reflekterende og problemløsende tilgang til arbejdet, samt bidrag til et godt tværfagligt arbejdsmiljø.
  • Har lyst til at deltage i udvikling af sygeplejen.
  • Er stabil, samt udviser fleksibilitet i pressede situationer, i og udenfor afdelingen.
  • Du skal derfor kunne agere i en dynamisk afsnit hvor der samarbejdes bredt imellem afsnit, afdelinger og faggrupper.
Vi tilbyder:
  • Et afvekslende og udfordrende job med bredde og dybde i de sygeplejefagligt kerneopgaver, i et dedikeret tværfagligt arbejdsfællesskab.
  • Et struktureret introduktionsforløb, tilpasset netop dine kompetencer.
  • Simulationstræning som en naturlig del af vores mono- og tværfaglige læringsmiljø.
  • Et stort afsnit, der indeholder mange aspekter i den præ- per- og postoperative sygepleje.
Lidt om bedøveteamet på operationsgangen:
Midt i marts er vi flyttet i nye, lyse og flotte lokaler. Ligesom vi pr. 1. april 2019 overgår fra at hedde Operationsgangen til Operation og Opvågning (O&O).
Samtidig med navneskiftet udvides afdelingen til også at indeholde forberedelse og opvågning. I det nye afsnit vil der være fokus på, hvordan vi kan bruge hinandens ressourcer, samt hente inspiration fra hinanden i fælles opgaver omkring patienten.
 
O&O yder præ- per- og postoperative sygepleje indenfor specialerne Organkirurgi, Gynækologi/Obstetrik og Ortopædkirurgi.  Desuden fører anæstesisygeplejerskerne præanæstesiologisk tilsyn i Klinikken for forundersøgelse til bedøvelse.
Vi varetager herudover hjertestopfunktionen på hele hospitalet og yder anæstesiologisk assistance til akut dårlige patienter, samt til traumekald hele døgnet.
Afsnittet uddanner både læger, anæstesisygeplejersker, sygeplejersker, reddere og paramediciner.
 
Referencer kræves fra en eller flere ansættelser.
Aflønning sker efter overenskomstens regler. Forhandling af decentral løn sker med den forhandlingsberettigede faglige organisation.

Ansættelse betinges af tilfredsstillende autorisation og børneattest.
 
Læs mere om af vores afsnit her, samt vores videopræsentation her.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingssygeplejerske Betina Oster Storm tlf. 7842 5321.

Ansøgningsfrist senest den 22. september 2019.
 
Der afholdes samtaler: Løbende.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Ansøg nu

Job info

Firma

Region Midtjylland

Arbejdssted

Midtjylland, Sundvej 30, 8700 Horsens DK

Jobannoncen oprettet

15 May 2019

Jobannoncen udløber

10 Jul 2019